Ristorante Buono

Ristorante Buono

Abel Cathrines Gade 21 | 1654
Sabina
Spiseliv.dk
Profil

Hyggelig italiensk restaurant i hjertet af Vesterbro

Pris
Hovedret

95 - 239

Menu

239 - 279

Åbningstider

Mandag-lørdag: 17:00 – 22:00
Søndag: Åbent for selskaber

Ristorante Buono er et stykke Italien lige midt i hjertet af Vesterbro. Her, midt på den livlige Abel Cathrines Gade, kan du træde væk fra hverdagen og ind i en tryg hule, hvor kokken er italiensk, hvor pastaen er frisklavet og hvor den italienske vin giver varmen tilbage i kinderne.

Ristorante Buono er en ny restaurant, som har fokus på nogle af det italienske køkkens mest elskede klassikere, herunder spaghetti carbonara, lasagne, svamperisotto og ravioli. Pastaen laves frisk hver dag, og køkkenet er dedikeret til håndværket og de gode råvarer. Er du ikke til pasta, er der også mulighed for at nyde for eksempel et lækkert stykke oksemørbrad med trøffelsauce, en grillet lammekrone eller måske et stykke grillet laks.  

Du kan både bestille á la carte, men der er også mulighed for at gå om bord i en treretters menu til meget rimelige penge. De gode italienske vine dominerer vinkortet, som kommer godt rundt i de bedste italienske vinregioner.

Der har været drevet restaurant i lokalerne i mange år, men med Ristorante Buono er lokalerne blevet gennemrenoveret og er  igen kommet til ære og værdighed som moderne italiensk restaurant. Glem alt om gamle bastflasker i loftet og serenader på anlægget. Her er stearinlys på bordene, trægulv, malerier på de hvide vægge og spritnyt interiør, som gør et besøg her til en komfortabel og indbydende spiseoplevelse.  

 

 

Bestil bord på Ristorante Buono

*Bemærk, at reservationen først er gældende, når du har modtaget en bekræftelse fra Ristorante Buono