Yans Wok
Restaurant

Yans Wok

Bagerstræde 9 | 1617
Sabina
Spiseliv.dk
Profil

Moderne kinesisk restaurant på Vesterbro

Pris
Hovedret

110 -

Åbningstider
Tirsdag - søndag: 17 - 23
køkkenet lukker kl. 22.00
Yans Wok ligger i Bagerstræde nær Planetariet og mellem Vesterbrogade og H. C. Ørstedsvej. Restauranten er nok byens fineste kinesiske restaurant. Med hvide duge, gode vinglas og et menukort, der på vaskeægte dansk vis byder på relativt få men udsøgte retter, er konceptet skåret rigtig godt til københavnernes smag. Ganske ofte bliver Yans da også anbefalet af stjernekokke og andre gourmander for at være et godt hverdagsspisested. Stilen i køkkenet kalder indehaveren, Yan, selv for 'Hong Kong Cusine', altså moderne kinesisk mad med inspiration fra mange af Kinas provinser. Deres pekingand med pandekager og hoisinsauce er legendarisk, men man skal heller ikke snyde sig selv for de gode tigerrejer i Yans egen chilisauce. Betjeningen er mere formel, og vinkortet lidt større og mere velovervejet end på andre kinesiske restauranter, så Yans Wok er det helt rigtige sted at vælge, hvis man skal imponere med kinesisk.

Andre spisesteder