Wining & Dining
Restaurant

Wining & Dining

Gråbrødre Torv 12 | 1154 København K
Sabina
Spiseliv.dk

3 hurtige

1.

Lækre menuer og vin ad libitum

2.

Rustik restaurantkælder på Gråbrødre Torv

3.

Hyggeligt værtskab og god service

Profil

Restaurant med valgfri menu og vinmenu ad libitum

Pris
Menu

375 -

Åbningstider
Tirsdag-lørdag: kl. 17.30-24
(køkkenet lukker kl. 22.30)

Hos Wining & Dining får du for en samlet og særdeles rimelig pris en 3-rettes menu og ligeledes  prisvenlige vinmenuer. Til forret og hovedret, hvis man har valgt vinmenu, vælger man mellem 2 vine til hver ret, og vinene skænkes ad libitum. Hertil kan tilkøbes en forfriskende aperitif eller vælges vin a la carte. Der er altid 2 forretter, 2 hovedretter og 2 desserter at vælge fra. 

Køkkenstilen er fransk med påvirkning fra hele verden, og menuen skiftes jævnligt, så køkkenet kan udfolde sig alt efter sæson og inspiration. Menuen kan f.eks. lyde på forretter; grillet laks, syrnet urtefløde, sprøde kugler og ørredæg eller fransk løgsuppe med kalvehale og pancetta bacon-sprød crouton med Gruyére. Hovedretter; tournedos af oksemørbrad, pure af selleri og blomkål, syltede løg, sæsonens sauterede svampe, Bordelaise sauce, kartofler eller stegt torskeloins med senneps og urte hollandaise, grøntsager, kartofler og til dessert nogle skønne franske oste eller chokoladekage med mango sorbet. 

Restauranten ligger på Gråbrødre Torv og lokalerne i den gamle bygning er smukt restaurerede med fritlagte bjælker og rå murvægge. Masser af stearinlys og professionel betjening er med til at give stedet dets hyggelige og intime stemning, og det er svært at konkurrere med den fordelagtige pris. Som gæst køber man en færdig pakke og kan bare læne sig tilfreds tilbage og lade personalet tage sig godt af en.

Her er god plads til langbordet, skulle man være et lille selskab på op til 27 personer, som gerne vil sidde ved samme bord. 

Andre spisesteder