Guide til restauranter, caféer og natteliv
i København og omegn. Artikler om mad, vin,
inspiration, baggrund og opskrifter.
Riz Raz Steaks'n'Veggies

Riz Raz Steaks'n'Veggies

Køkken: Internationalt, Steak, Vegetarmad

Område: København K, Indre By

Riz Raz Steaks’n’Veggies i Store Kannikestræde er først og fremmest et bøfhus, men restauranten har også den populære buffet på menuen, som stedet nok oprindeligt er mest kendt for. Buffeten indeholder en lang række salater og sunde retter inspireret af alverdens køkkener. Man finder altid populære klassikere som hummus, tzatziki, falafel og lasagne på buffeten plus et skiftende udvalg af andre retter afhængig af sæsonernes udvalg.

Store bøffer fås naturligvis i adskillige varianter, også i damestørrelser. Udover bøf af okse er der lam, kalv kylling og tun at vælge imellem, og alle bøffer serveres på et spækbræt med kryddersmør efter eget valg.

Drikkevaremenuen indeholder et lille udvalg af italienske hvidvine, en fransk rosévin og et par kraftige, californiske rødvine. Desuden fås øl fra Nørrebro Bryghus på fad og flaske, økologisk juice, sodavand med refill, smoothies og en god håndfuld cocktails. Prisniveauet for såvel mad som drikkevarer er yderst fornuftigt.

Foran restauranten er der en række pladser udendørs, og hvis vejret er til det, kan man også sidde ude i den fantastiske gårdhave. Desuden er der siddepladser inde i restauranten, som er opdelt i forskellige rum, hvilket gør den velegnet til små og store selskaber.

Riz Raz’ buffet fås også som take away.

Kontakt

Store Kannikestræde 19
1169 København K

Telefon: 33 32 33 45
360º billede

33 32 33 45

 

Praktisk info

Profil: Populær vegetarisk buffet og store bøffer

Åbningstider:
Hver dag 11 - 24

Priser:
Hovedretter fra 89,- til 120,-

Siddepladser: Ude 200, Inde 400

Andet:
Billige priser, Brunch, Catering, Fedtfattigt, Restaurant, Selskabslokaler, Takeaway, Udeservering, Økologisk

Artikler om Riz Raz Steaks'n'Veggies

Byen på udsalg

Links

Riz Raz Sticks'n'Veggies, Kompagnistræde 20, ,