M/S Sagafjord
Køkken: Dansk, Smørrebrød
Område: Vest for København, Vestsjælland
Der er smukt ved Roskilde Fjord, og på Restaurant M/S Sagafjord kan du nyde det hele set fra vandet. Her er nemlig tale om en sejlende restaurant, hvor du kan spise godt, mens skibet sejler rundt på fjorden.
Sagafjord er et skib fra 1950’erne, der oprindeligt er bygget som passagerfærge i Norge, men som i dag er smukt ombygget som flydende restaurant. Der sejles til både frokost og aften og i sommerhøjsæsonen også en kortere kaffetur.
En frokosttur tager 2 timer og aftenturen er lidt længere. Undervejs kan du nyde maden ombord. Fra skibets kabys serveres retter lavet af sæsonens råvarer, og der er også tænkt på de små i børnemenuen.
Sagafjord bruges også flittigt til selskaber som fødselsdag, bryllup, konfirmation m.v.
















