array(0) { }
Guide til restauranter, caféer og natteliv
i Danmark. Artikler om mad, vin,
inspiration, baggrund og opskrifter.
Restaurant Gilleleje

Restaurant Gilleleje

Køkken: Dansk, Smørrebrød

Område: København K

Frokostrestauranten Gilleleje ligger på den 'pæne' side af Nyhavn og har en historie, som går helt tilbage til 1876. Dermed er den Nyhavns ældste restaurant.


Claus, som er vært i vore dage, er da heller ikke bleg for at fortælle gæsterne en god historie fra restaurantens tidlige år, hvor søfolkene kom forbi efter lange rejser til varmere himmelstrøg for at få stillet deres sult og tørst. Ikke sjældent faldt betalingen for et godt måltid mad i naturalier som afrikanske masker eller andre eksotiske indslag, hvilket man som gæst den dag i dag kan nyde godt af ved et blik rundt i restauranten.


På kortet er der hjemmelavet, klassisk dansk smørrebrød foruden en håndfuld varme retter. Selskaber på over ti personer kan desuden forudbestille fra det særlige kort med gammeldags dansk mad. Det er især værd at vide for dem, der går og sukker efter næsten-glemte kuriositeter som kråsesuppe, arme riddere, kåldolmere eller forloren skildpadde.


Til at skylle det hele ned med, tilbyder restauranten over tyve forskellige øl på fad og flaske foruden et velassorteret snapse- og brændevinskort.

Kontakt

Nyhavn 10
1051 København K

Telefon: 33 12 58 58
360º billede

33 12 58 58

 

Praktisk info

Profil: Traditionel dansk frokostrestaurant på Nyhavns "pæne side"

Åbningstider:
Tirsdag - lørdag: 11.30 - 16
Køkkenet lukker 15.30 hver dag

Åbent for selskaber på forespørgsel

Priser:
Hovedretter fra 54,- til 98,-

Siddepladser: Ude 12, Inde 60

Andet:
Catering, Forretningsfrokost, Forretningsmiddag, Restaurant, Selskabslokaler, Udeservering