Guide til restauranter, caféer og natteliv
i København og omegn. Artikler om mad, vin,
inspiration, baggrund og opskrifter.
Woodstock Christiania

Woodstock Christiania

Område: København K, Christianshavn

Placeringen midt i Pusherstreet på Christiania gør Woodstock til et oplagt sted at sidde med en håndbajer og kigge på mennesker. Men ikke ret længe, for man finder næsten altid nogen, der vil dele sin livshistorie med en eller bare give en krammer.

Woodstock har sit navn efter den legendariske hippiefestival af samme navn, og til tider kan man godt føle sig hensat til 70'erne, når man besøger stedet. Det fredselskende folk fra dengang sidder her stadig - altså de af dem, der ikke har indtaget positioner blandt samfundets spidser og er rykket til Whiskybæltet.

Mange har fået en tår over tørsten, ligesom en stor del af stedets mange grønlandske gæster. I det hele taget er Woodstock et skørt og spraglet sted, hvor der er plads til alle.

Hver morgen serveres der morgenmad for en ti'er, og mange af byens hjemløse benytter sig af det tilbud. Resten af dagen står den på øller, mest de traditionelle som Tuborg, Carlsberg, FF'ere og Gyldne Damer, som sælges til ganske rimelige priser.

Kontakt

Bådsmandsstræde 43
1407 København K

Telefon: 32 54 55 86

32 54 55 86

 

Praktisk info

Profil: Værtshus på Christiania

Åbningstider:
Hver dag: 9-4.45

Siddepladser: Ude 50, Inde 50

Andet:
Bar, Billige priser, Restaurant