array(0) { }
Guide til restauranter, caféer og natteliv
i Danmark. Artikler om mad, vin,
inspiration, baggrund og opskrifter.
Great China

Great China

Køkken: Japansk, Kinesisk, Sushi

Område: København K

Great China ligger på hjørnet af H. C. Andersens Boulevard og Stormgade, lige over for Glyptoteket og Tivoli, og den er en af byens største kinesiske restauranter.


Til frokost kan man vælge fra det omfattende a la carte kort, og om aftenen er der stor spis-hvad-du-kan buffet og kinesisk barbeque, hvor man selv kan sammensætte sin ret udfra et stort udvalg af kød, grøntsager og marinader. Når man har valgt ingredienserne, tager man dem med op til kokken, som steger dem i wokken, mens man kigger på.


Prisniveauet er ganske rimeligt, og stedet er meget børnevenligt. Hvis ikke poderne er så meget til kinesisk mad, findes der også mere 'internationalt' inspirerede retter som pølser, nuggets og fiskefilet på børnemenuen.


Folkene bag Great China har også restauranten Running Sushi, som ligger lige ved siden af. Hvis nogen fra selskabet hellere vil have japansk end kinesisk mad, kan det altså også lade sig gøre at vælge fra det japanske kort.


For små og store grupper er der mulighed for at afholde selskaber i hele eller en del af restauranten. Maden fås som take away med 15% rabat, og Great China laver også mad til større selskaber ud af huset.

Kontakt

Stormgade 35
1555 København V

Telefon: 33 14 63 20
360º billede

33 14 63 20

 

Praktisk info

Profil: Kinesisk buffetrestaurant over for Tivoli

Åbningstider:
Hver dag: 12-22

Priser:
Hovedretter fra 83,- til 115,-

Siddepladser: Inde 120

Andet:
Billige priser, Catering, Restaurant, Selskabslokaler, Takeaway

Tidligere

Mongolean Barbeque

Links

Running Sushi, Stormgade 35, 1555 København K