Couloir
Køkken: Australsk, Burger, Dansk, Engelsk/Irsk, Fransk, Italiensk, Steak, Tapas
Område: København K, København S
Couloir ligger i nærheden af Bunker 1 og Øresund metrostation lige ved Amager Strand. I sommermånederne fungerer stedet som restaurant, café og ikke mindst strandbar, mens det om vinteren først og fremmest er caféen og restauranten, der trækker lokale stamgæster og tilpadlende kajakroere, surfere og andre, der færdes på stranden, til.
Couloirs udendørs terrasse er et godt sted at hænge ud på en solskinsdag efter en tur på Amager Strand, men der er også masser af plads inde i køligere vejr. Lokalet er meget velegnet til selskaber, og der er plads til op til 120 gæster indendørs.
Til frokost og aften kan man vælge fra det lille og ganske fornuftigt prissatte a la carte kort blandt retter som chicken fajitas, burger, bøf og dagens salat. Om aftenen kan man sammensætte sin egen 2- eller 3-retters menu udfra en lille menu med to forretter, to hovedretter og to desserter til henholdsvis 215 og 235 kr. Søndag serveres Sunday Roast med alt, hvad dertil hører.
Baren har et godt vinudvalg til rimelige priser og velmiksede cocktails.
Folkene bag Couloir er engelske og driver på 6. år en blandt skandinaver populær afterskibar i Tignes i de franske alper. Det garanterer en vis tilstrømning af tilbagevendte skiløbere, som gerne vil mødes med gamle venner og flammer fra skiferierne i det franske.










