City Kroen
Køkken: Dansk, Internationalt, Smørrebrød, Steak
Område: København K, København N, København V, Indre By
”Det er ikke dyrt, men til gengæld rigtig godt” er City kroens slogan. Efter en shoppetur på Strøget er det oplagt at lægge vejen forbi City Kroen for at nyde bystemningen lidt på afstand. De store vinduesfacader vender ud mod Gammel Torv, hvor du kan følge det summende storbyliv og se Caritas-springvandet, som Christian IV satte op. Det er herfra guldæblerne springer på særlige dage.
City Kroen serverer traditionel mad og tager udspring i den danske krotradition. Fx får du et pænt udvalg af frokostplatter, og du kan selv designe, hvor stor den skal være, og hvad der skal på tallerkenen. Der er rigeligt at vælge mellem på menukortet og alle hovedretter serveres med bagt kartoffel, pommes frites eller ris, og du kan bestille ekstra tilbehør som bearnaise eller hvidløgssmør til de mange kødrige hovedretter. Middagen kan rundes af med pandekager eller is til små priser. Børnene har deres egne retter – også til små penge.







