—

Okay, for at være helt ærlig: jeg har aldrig smagt på Audrey Hepburn. Til gengæld har jeg smagt på Salonchampagnen fra 1997 på Søllerød Kro sammen med Philipson Wine for nylig – og dén smager af kylling. Didiers ordliggørelse af smagen var nu en hel anden: som han betegnede selve året sagde han også om champagnen: en meget feminin champagne – ”næsten helt Audrey Hepburn’sk”.

Monsieur Depond gemt bag en masse glas. Han klarer sig nu også mægtigt i det fri.

Heldigvis smagte den i min mund også af meget andet end kylling – men mere om det senere. Denne frokostaftale var nemlig reserveret til den danske medieverdens vinkendisser og ikke mindre end 8 forskellige champagner fra Delamotte og dens overordentligt dyre storesøster Salon. Heriblandt en skønhed af en magum. I champagneverdenen er det ingen skam at fylde lidt i landskabet – snarere et plus.

Spytskålenes fest - nej, vinjournalister er ikke fulde heeeele tiden

Breaking news!

Ethvert andet vinbegejstret (og normalt og begavet) medie ville nok have valgt noget i retning af denne overskrift i stedet: “Verdenspremiere på Salon 1999 og Delamotte 2002 afholdt i Danmark!”. Men ikke dette medie åbenbart.

Salon 1999 er faktisk ikke engang kommet op på hjemmesiden for Salon/Delamotte endnu.

Det var dermed den store anledning. Og når én af de største vinimportører på det danske marked (på trods af – eller måske i kraft af – gavmildhed overfor journalister) inviterer til champagnesmagning OG verdenspremiere, så kan de færreste modstå. Heller ikke Politiken, Børsen, Berlingske, Vinbladet, Gastro – eller Spiseliv. 

En kræsen champagne

Salon-champagnen spiser kun chardonnay-druer fra de bedste årgange – det blev til 37 udgivelser sidste århundrede – resten får lillesøster Delamotte. Uværgeligt vil hun altid stå i skyggen af sin hypede storesøster – men derfor fortjener den stadig opmærksomhed. Især hvis man går udover standardbrut’en (som navnkundige blandt-meget-andet-vinjournalist André Devald dog kaldte ”måske årets bedste champagnekøb ved prisen på 169,95 kr.) og udforsker de andre varianter fra huset. Delamotte er også hvad man kalder et mindre hus, med en årlig produktion på 700.000 flasker pr. år. Salons produktion er endnu mindre.

Men hvad Salon mangler i antal, har den til gengæld i struktur, kompleksitet og misundelsesværdig balance og selvtillid. Salon er en skøn rutsjebanetur af en oplevelse.

1996 Delamotte Champagne Blanc de Blancs Magnum (1299,95,-), blev ikke smagt under samme forhold som de andre vine, men hevet frem til fest og fornøjelse til den efterfølgende frokost med 2 afsindigt lækre retter fra havets verden. En fyldig champagne, der var et godt valg til de to imponerende serveringer af først en perfekt tilberedt torskefilet med persille og porre, kun overtrumfet af næste ret, en bøf af en havtaskefilet med næsten samme tæthed i struktur og smag, med brunet smør, porcheret æggeblomme og rodfrugtpuré.

I smagte rækkefølge (alle priser er for mindst 6 flasker):

* 1-6

Delamotte Champagne Brut (169,95,-) ***

Klare chardonnay-egenskaber, der også udgør hovedbestanddelen i denne vin. Vitaminpiller, hvid the og jasmin- og blomsternoter.

På trods af en højere dosage på 8,5 g/l, føles den ret ’tør’ i munden. Træ, alkohol, syre i forskellige mængder, der slutter hurtigt. En ubalanceret vin, der reddes af den gode pris.

Delamotte Champagne Blanc de Blancs NV (349,95,-) ****

Sød kammusling og en smule sushi-tang (hører jeg ”perfekt til sushi?”). Fyldig og ren power-næse, der slutter ganske syrerigt. 7 gram sukker pr. liter. Lækker madvin.

2002 Delamotte Champagne Blanc de Blancs (299,95,-) ***

Den ene deltager i verdenspremieren. Journalisterne rundt om bordet forventer at den er ung og lukket, så selvfølgelig er det også sådan den smager. Jeg finder den meget rund, slikket og ret simpel. Næsten cava-agtig tilsat lidt mynte. Den er indbydende og har god syre, men har slet ikke haft tid til at folde sig helt ud endnu. Derfor konkluderer jeg mig enig med resten af panelet: den mangler længere tid på langs. Men viser rigtigt godt potentiale.

Delamotte Champagne Rosé (349,95,-) ***

Ikke – som de fleste roséer fra Champagne – iblandet stille rødvin, men simpelthen med den røde pinot-drue presset samtidig som chardonnay’en, som der er 20 % af.

Mættende, fyldig og slikket. Røde bær, som man måtte forvente, som hindbær, solbær og ribs. Grøntsager kommer også med i frugtblandingen ligesom også en del brød kommer klart frem. En smule røget fra træet. Der er meget franskmand over den. Olivenspisende franskmand. Jeg kommer nok alligevel bare aldrig til at forstå roséchampagne.

1999 Salon ”Le Mesnil” (1499,95,-) *****

Nu blev det pludselig alvor: Kalk strømmer op fra glasset, sammen med en vis metaliskhed og karamel. Smuk farve. Tæt og kompleks med en god syre, en hel afsindig strukturforskel fra Delamotte, der ikke skal ses som et minus til Delamotte, men som et plus til Salon. Små bobler, perfekt balance.

1997 Salon ”Le Mesnil” (1999,95,-) ***

Hér kommer kyllingen. Og stegt porre. Salt. Meget umami-agtigt. Fløde/crème-agtig følelse. Men når man kommer ned under ’kyllingesuppen’, dykker man lige ned i en intens syrefjord med saftig fyldighed og frugt. Spændende!

1996 Salon ”Le Mesnil” (udsolgt,-) *****

Duft af trøfler og godt, italiensk brød vælter op af glasset. Forfinet, frugtrig og tæt. En intelligent panje. Kakao/chokolade, saftig og lækker syrlighed + lidt smør og sød hummer. Der er en grund til, at den er udsolgt.

***

Det skal ikke være pressede vindruer det hele. Nogle gange kan en god øl være lige dét, man har brug for. Især er undertegnede faldet pladask for denne Sjælland-producents søde ølstil, der blandt andet finder inspiration i den omkringliggende Hareskov

—

På den smukkeste skovvej midt i Hareskoven ved Værløse, ligger et dansk bryggeri der ikke har været omkring så længe, men som allerede nu har deres helt egen identificérbare stil og smag. Bryggeri Skovlyst har eksisteret siden 2004, hvor et gammelt traktørsted blev overtaget og omdannet til det sted, det er idag.

Faneflugt

Dansk øl, når det er bedst. Der er dog lige et MEN: 

I foråret 2007 udskiltes bryggeridelen i to. Licensbryggeriet Van Pur øst for krakow i Polen og det oprindelige traktørsted - der var for stor efterspørgsel til, at man kunne følge med uden hjælp.
Skovlyst leverer dog selv egne gærtyper, alt humle, specialmalt og Hareskovens skatkammer af et råvarelager. Så der er (langt fra unaturligt at finde hyldeblomst, birkesaft, bøgekviste, skovmærke, brændenælder m.m. i éns øl. Stadig bedre end lime, ville denne personnage påstå!

…og paneldruk

Hvilke øl…

Som billedet afslører, blev der smagt ikke mindre end 6 styks. Denne gang afprøvet i panel-formatet. Det vil sige, at jeg hældte øl på andre end mig selv: 4 tørstige, men uprofessionelle øldrikkere af lige dele piger og drenge blev sat i stævne en lørdag aften (man kan jo ligeså godt udnytte førnævnte format – ligesom panelet).

Birkebryg :: Pilsner. 5,2%. Med birkesirup… Det klæder den meget lyse pilsner, der har en utrolig blomstret, feminin profil med både sødme og friskhed. Kunne fx være MEget god til sushi eller en varm sommerdag. Panelet er splittet. Det ene maskulinum mener øllen er for let og intetsigende. Mens især pigerne synes den har fin kulsyre og har en god frisk sødme og er let at drikke.

Bøgebryg :: Ale. 5,2%. Med noget så eksotisk (på den hjemlige facon) som ege- og bøgeekstrakt. Meget humlet og cremet med en metallisk bismag og -duft. Ganske fyldig og mættende. Panelet synes det smager “som om et helt birketræ havde lagret sammen med øllen”. Sød. Smager som juleøl. De kan godt li’ denne ale.

Ahornbryg :: Lager. 6%. Tilsat massive mængder karamelmalt. Og ahornsirup. Krydret, sød og mørk. Panelet gætter den til overgæret pga. den ekspressive stil, der virkelig fylder næsen. En mere simpelt øl, der nok ikke sætter sig fast i hukommelsen. Panelet er splittet, og en enkelt mener den smager af lak. “På en god måde”.

India Pale Ale :: IPA. 6,3%. Med hele 5 humlesorter fra både England og USA. Jeg har en ikke helt ubesværet historik med øltypen IPA, der nogle gange er alt for bitter og tør for mig, men denne øl har en fantastisk frugtnæse og en rund krop, der gør alt det bedste for bitterheden, og hæver den  op til et andet niveau. Altså stadig ikke uden en vis sødme, god krydring og sorte oliven. Panelet synes den smager henad elefant-øl, og finder den lidt flad.

Havrestout :: Stout (go figure). 7%. Møøøørk, mørk øl med tæt skum og tekstur. Indbydende, frugtrig næse med masser af sød lakrids og anis i næsen (som den også er tilsat). Ganske slikket. Havren tilføjer en lækker cremethed til øllen, og jeg er så vild med denne øl, at de 7% kunne vise sig at blive farlige – godt, jeg havde et panel…

Kaffestout :: Stout. 7 %. En ditto (!) mørk øl på malt af byg, hvede og rug – og kaffe (go figure igen). Smager også af friskkværnede kaffebønner. En alvorlig og tungsindig sag, der er en hel karusseltur i smag med klart defineret begyndelse, midte og afslutning. Meget maskulin øl, der passer godt som dessertøl – måske til herreselskabet? Panelet er enige i, at øllen er perfekt som en efter-aftensmiddagsøl, og mener ikke, man ville kunne drikke en  “hel halv” selv, dér er den for tung. En spændende øl, siger panelet, selvom nogle også finder den for bitter.

Faneflugt! En udgave af søndagsvinen uden noget man kan drikke?! Jaeh, det er lidt specielt. Men drikkelse har emnet Krone Vin til gengæld masser af! Læg roligt nakken tilbage.

—

Så du det hér først? Krone Vin er det nyeste skud på stammen af danske vinimportører, der tager flasken og dankortautomaten i egne hænder og kaster sig ud i livet som butiksdrivende. Lasse Kruse (som står bag importen og nu butikken) har dog prøvet det før som en del af vinkollektivet Weinerei, der stadig frister løs med vin til begejstrede kunder hver fredag fra 15-19.

Det bliver dog meget nemmere at få fat i Lasses vine nu, med åbningstider der li’som har mere forståelse for travle menneskers tid og så’n (eller dem, der bare liiige skal til en reception eller fernisering om fredagen), og de lyder:

Torsdag klokken 15:00-18:00
Fredag klokken 15:00-18:00
Lørdag klokken 12:00-16:00

Panje?

Det er ingen hemmelighed at undertegnede er glad for champagne, og at Lasse i hendes øjne har et overordentligt fornuftigt import-agentur på Beaufort-familiens vine fra Champagne.

Men der er masser af andet at komme efter (også).  Fokus og energi ligger nok især på økologiske og biodynamiske vine (bare rolig, der er stadig masser af alkohol i) om vinbønderne så er certificerede eller bare har tanken bag, og helst med en begrænset mængde tilsat svovl (det kunne jo betyde mindre hovedpine i morgen). Foruden den dér franske og dyre, sure vin, har Lasse også mere end et godt øje til Tyskland, og har faktisk vinfans, der trofast lader både opmærksomhed, interesse og indkomst følge godt med i Kruse’s vinhylder.

Tag lige forbi og kig på indhakket på Østerbrogade 56D ved Irma – det koster ikke noget (og importøren er ikke kendt for at være ugæstfri…).

Se nu dér hvor er det fikst

I egen, høje person

Vil du ha’ ekstra monstre i din kaffe? Flødeskum og syltetøj til din croissant? Pistacieis? Den kan det hele, caféen Monster Times midt på Mozarts Plads i SV-området, der lyser op både ude- og indenfor. Og som forresten har byens nok lækreste pistaciemilkhake. Og bedste monstre.

—

“Tegneaftener, gaming, popkunst og - for nogen - god musik. Og ikke mindst god kaffe”. Sådan beskriver Monster Times sig selv - en café jeg faldt over for ganske nylig qua en ret mislykket udflugt til SV (som altid, en del af en længere historie).

Midt på en ellers trøstesløs og lidt forladt plads, åbenbarer sig pludselig en pavillon, der lokker med både lys, varme, sjove skilte – og duften af friskmalet kaffe ikke mindst.

Det er lidt som at komme ind i en anden verden. En verden med godt nok ikke særligt meget plads, men alligevel lys og luftig, og stadig med lidt rum mellem bordene, så man kan indtage sin “morgen”kaffe i fred (stedet åbner kl. 12). 

Eller sit “morgen”(…)komplet, der med lidt god vilje (og uden far og mor over skulderen) også kunne gøre det ud for en ganske rar frokost… Isen er god og hjemmelavet (dog fra et andet hjem) og croissanten bliver varmet for dig.

David Liwoch er den kreative barista, kunstner og entreprenør bag caféen, der selv ganske ofte står bag kaffemaskinen, når han da ikke kreerer fine, farvestrålende og humoristiske monstre, som man også kan købe i caféen på små postkort bl.a. (jeg blev fristet over evne af hele 2).

Onsdag er der tegneaften med networking og skiftende DJs som ekstra krydderi, der genner kreative håndværkere og venner sammen. Tirsdag er der lukket, da lokalerne dér skal bruges til folkekøkken efter aftale med kommunen. Og resten af tiden er der bare god Kaffe, Karma og varme [K]roissanter med ekstra Kreativ ovenpå (og et par monstre). Det er ligesom at være hjemme – hvis man nu boede fx i Berlin… Prøv det. Det var en anbefaling.

http://www.facebook.com/#!/CustomHorror

http://www.facebook.com/#!/MonsterTimes

5 liter champagne, dødsløb i Københavns Lufthavn, fortabt og væk uden telefon eller et sted at sove nytårsnat og hjemmepresset gulerodsjuice, virkelig dårlig salade nicoise, en spand chokolademousse og macarons-parat-fra-frost er nogle af de ingredienser, der kan skabe en ganske mindeværdig nytårsrejse i Paris.

—

Klokken er 11 om formiddagen. Nytårsaftensdag. Jeg står i den splinternye vinbutik Krone Vin på Østerbro, klar til at forsøge at sabrere noget Beaufort-champagne med hans sabel. Ja altså, det er jeg blevet bedt om. Om 7 timer vil jeg gå fortabt rundt i gaderne i Paris, mens jeg prøver at finde Quai des Orfèvres 56, hvor jeg er blevet inviteret til nytårsfest. Jeg ved godt, at jeg skal fejre nytåret i aften i Paris, inviteret til fest af en god ven, men endnu ved jeg ikke noget om, at jeg skal fare vild – et par gange endda…

Charles de Gaulle. Toiletterne er nok det mest farverige og pæne i den lufthavn

15:17 – jeg er løber pustende gennem Københavns Lufthavn iklædt vinterstøvler og sort festkjole – tilbage hvor jeg kom spadserende fra et kvarter tidligere med en juice i hånden tilsat techno og ekstra ingefær. Forkert gate. Helt forkert. “Det tager 20 minutter at komme fra gate A til gate F”, siger den ganske upåvirkede check-in-kvinde, da jeg finder ud af, jeg står ved den forkerte flyafgang – der tilfældigvis skal samme sted hen på omtrent samme tidspunkt. Min egen boarding lukker om 10 minutter. Juicen er smidt. I have a plane to catch. Missionen virker umulig.

15:30 – Gate F. Jeg står ildrød i hovedet med små svedperler trillende fra nakken. Og jeg står og venter med en masse andre passagerer til Paris, der åbenbart godt vidste at flyet er forsinket…

16:15 – vores slet skjult homoseksuelle easyJet-steward står i midtergangen med alvorlig mine og gennemgår sikkerhedsprocedurerne. Og jeg begynder at mærke lidt nervøsitet. Skal jeg dø i dag?

16:50 - Billig rosépanje på 20 cl fra Tyskland i flyet burde kunne undertrykke lidt af menneskets naturlige frygt for ukontrollerede højder (bobler kan hjælpe på så meget). Den smager sødt af sandkage, roser og bær og også lidt af jord. Det er ok. Der er alkohol i. Udvalget taget i betragtning her i luftrummet et sted mellem København og Paris, er det en udmærket vin.

17:38 – læser stadig i min medbragte Berlingske. Er ved at blive ret utålmodig nu. Mand med iPad i sæderne foran mig, der havde MEget imod at slukke sit hipster-agregat i 5 minutter under ‘take off’ drikker nu dobbelt whisky og Pepsi fra små flasker og ser film.

18:15 – Lettet! Eller snarere; landet! Endnu bedre nyhed: RER-toget, der skal bringe mig fra Charles de Gaulle og hen til festen smack down i midten af Paris på miniøen Ile de la Cité, kører gratis i dag. På Nytårets regning, der altså har været en gentlemand og spare mig for 25 euro. Han skal nu nok få dem igen senere…

19:15 – går stadig rundt i gaderne i Paris med min eneste oppakning, min ret store håndbagage som følgesvend. Den dér lejlighed er sværere at finde, end jeg lige troede. Fordomme holder stadig: Et par fyre kan godt vende sig om på rulletrappen og sige “jolie”, men forstå engelsk og vise mig vej, kan de ikke. Kommer i den rigtige retning, og får til sidst fat på 3 politimænd (der vel burde kende lidt til byen) på vej ud på arbejde. Jojo – målet ligger to gader længere henne. Jeg siger ikke, jeg lige kom derfra, takker “merci beaucoup” og møder endelig frem til festen på 6. sal.

19:56 – Masser af Mumm-panje! Og foie gras, laks, ost og Paris’ bedste is til dessert. Som man kan se på billedet gik sabreringen med kagespatel ikke perfekt, og måske ødelagde jeg et enkelt vinglas i forsøget, men hey – flasken blev åbnet.

Vi åbner champagne på livet løs (og drikker det, som om samme stod på spil) indtil lidt over 23, da vi tager mod den næste fest, hvor nytåret skal skåles ind. Franskmænd har sådan en speciel måde at feste privat på, der hovedsageligt består i at ignorere nye tilkomne, man ikke kender. Så der skal arbejdes lidt for det, hvis ikke man gider vente den tid det varer, før boblerne tager over.

Har du set lignende velassorterede kiosker herhjemme?

Der er to ting ved netop at fejre nytår i Paris, der er som skabt til mig. 1) Man tager virkelig dét med champagne som nytårets drik alvorligt. Næst efter Jørgen Krüffs champagnebar har jeg ikke drukket så mange (…) forskellige champagner på én gang. 2) Man er øjensynligt ikke så optaget af fyrværkeri, hvilket jeg ikke så bare et enkelt lille knald af (jeg kiggede nu heller ikke særligt godt efter – jeg drak champagne).

Seinen var ganske...tilstedeværende omkring nytår

05:30 – jeg har drukket, jeg har minglet, jeg har undveget mere end en håndfuld french kisses, jeg har taget billeder, jeg har smagt at frosne, færdig-macarons er udmærkede, jeg har krammet, jeg har råbt “Bonne Année”, jeg har drukket lidt mere OG jeg har sammen med festens eneste anden dansker, Marie, fået overbevist en del fransmænd om, at danskerne er hårdføre vikinger efter de har drukket den flaske Jägermeister, nogen havde taget med til festen. Det er tid til at finde den vens lejlighed, jeg har fået lov til at sove i.

Det ser bare lidt mere gourmet-agtigt ud, når det står på fransk, ikke?

06:05 – “Det er nytår i dag jo, så vi kører med højere takster“, siger taxachaufføren, der kan høre jeg både er udenlandsk og tipsy, og kræver indledningsvist 50 euro for en tur på et kvarter. Inden han prøver at kysse mig. Jeg føler mig utrolig snarrådig, da jeg står ud uden kys og med en regning på 20 euro, indtil næste dag, hvor 20 betalte euro for en 10 euros tur, måske lyder som en mindre god handel. Til gengæld er jeg kommet frem til adressen, hvor jeg skal sove. Tror jeg. Nøglen virker ikke, lige meget hvor mange forsøg og hvor meget tid jeg bruger på det. Min telefon er død. Det har den været i lang tid – og jeg aner ikke hvor jeg er.

Dagen derpå...

Nu ville en normal, unuanceret person jo gå uelegant ind i en følelse af panik og apati – så det gør jeg. Efter 5 minutter hvor jeg render lidt frem og tilbage i gaden, finder jeg ud af, at det måske ikke er vejen frem, kapitulerer og prøver at finde et hotel at sove på til en sindssyg overpris for 4 timer. Jeg kan jo ikke sove på gaden.

06:20 – Det er altså ikke med vilje. Men jeg kommer til at bryde ud i lidt pigegråd, som jeg står der og forklarer portieren, hvorfor jeg gerne vil ha’ et værelse nu. Måske derfor ender jeg på et værelse, der er blevet forladt en dag for tidligt, og derfor står frit – helt gratis. Jeg lover at være ude igen kl. 10 om formiddagen.

Prøvede at finde den mest corny "jeg-var-i-paris"-souvenir

Der var også sæson-souvenirs...

12:45 – Telefonen i værelset ringer, og i den anden ende er der nu en ny receptionist, der prøver at forklare mig, at deres gæster normalt checker ud inden kl. 12. Med en svidende hovedpine er jeg i festkjole igen og nede ved receptionen med nøglen 5 minutter efter.

Det her er Xavier. Manden, der holdt den første nytårsfest jeg ankom til. Det ender med, at det er ham, jeg sover hos (hos, ikke med, skrev jeg!) under hele mit ophold. Xavier kan godt lide Ruinart champagne, friskpresset gulerodsjuice, croissanter, at feste, gode udsigter over byen (endda på tage) og han var den perfekte vært og mand at bo hos.

Udsigt fra taget af Xaviers lejlighed

 Historien fortsætter med ingefærvodka på forladte in-barer, begejstrede, klappende, syngende, spisende gæster på vice vers hus, byens bedste brioche, konstant fortabelse i Paris (hvor er jeg NU?!), Eiffeltårns-souvenirgaver fra en sælger med navnet ”Happy”, flugt fra kontrollører (læs: gratis RER-tog tilbage igen) og et live show af harmonikaernes Jimmy Hendrix (en tvivlsom fornøjelse) – men det er en helt anden historie…

En hel SPAND med chokolademousse, som vi gæster glemte at spise nytårsaften - forsøget blev gjort (og fejlet) de følgende dage

Fransk gourmet? Dette er en salade nicoise - og altså på en restaurant! (Ok, måske ikke den allerbedste i Paris)

Så er værtens version af morgenmad meget bedre!

Jajaja, var det den hér, du ville ha'?

…og så er det ikke engang løgn! Kom med til boblesmagning hos din (nye) vinpusher.

—

Op til nytår synes de gode og flinke vinhandlere måske ikke, du er inspireret nok. Du kunne da ihvertfald godt lige købe en flaske bobler til (helt ærligt, det ku’ du da godt). Derfor er der mange steder, hvor du kan komme og smage – flere steder endda ganske gratis. Men pas på – det kunne jo være du blev…inspireret.

…

Leisner Wine er en velkendt champagne-aficionado, så det er ingen overraskelse, at butikken i Hellerup afholder (noget de selv kalder) ‘årets største champagnedag’ fra kl. 10 – 19. Og der bliver M A S S E R af bobler. De fleste champagnehapser er gratis, men hvis man vil smage de virkelig frække ting, bliver man nødt til at lægge 250 blødende kroner på bordet – til gengæld kan man  få smagsløg i Henri Giraud “Fut et Chene” 1999, Comtes de Champagne 2000 og Bollinger R.D. 1996.

Desuden vil der også være lidt mundgodt i fast form at udforske, så alt i alt må Leisner siges at være værd at krydse voldene for.

Torsdag d. 30/12 fra kl. 10 –19

Gammel Kongevej Vin

Du har chancen både 29., 30. OG 31. december for at smage hele Frederiksbergs vinbutiks bud på bobler – i hele åbningstiden. Måske kunne man være så heldig at smage vin fra den vilde øko-hippie Beaufort, på den meget lækre og meget drikbare Agrapart eller den superskarpe og koncentrerede Egly-Ouriet fra den ditto vinbonde i Champagne. Gammel Kongevej har også bobler fra Italien og Tyskland, som der nok også bliver mulighed for at smage.

Krone Vin

At ‘sable’ eller ‘sabrere’ vil sige, at man kapper hovedet af champagneflasken. Enten med en sabel (som Napoleons tørstige soldater) eller med andre remedier. Det anbefales dog IKKE at gøre det, før man har lært det af én, der kan tricket – det er ikke helt så nemt som det ser ud (og det ville være ret surt at stå med en smadret flaske mellem hænderne – både for champagnen og dine fingre).

Lasse Kruse bag Krone Vin har lokket en god veninde (notcnotch…) til at sabrere nogle flasker med sød champagne fra Beaufort (det var ham hippien) før hun flyver videre i nytårsprogrammet. Og han lokker endda også med kage(!). Det sker fredag 31. fra kl. 11 i de nye lokaler på Østerbrogade 56D, kælderen.

Philipson Wine

Philipson er ikke kendt for at være særligt nærig – overhovedet – og det belønner sig måske, for Philipson er én af de vinhandlere, der kom ud med det bedste indtjeningsresultat i 2010. Hvis du henter vin hos en af Danmarks mest tilstedeværende vinimportører, eller bare lige kører forbi Kokkedal, er der i hele åbningstiden mulighed for at smage på vin i både boblende og almindelige hvide og røde udgaver. Philipson har bl.a. importen af James Bonds yndlingspanje Bollinger, der får mange rosende ord med på vejen af mere troværdige smagere og journalister også.

Hele ugen 11-18, fredag 10-14.

Emilie Vin

Der er mere vin nordpå! Meget mere. Vinbutikken med det ikke så slagkraftige navn (undskyld Emilie, jeg mener til en vinbutik, ikke?) holder lagersalg, og skænker i den forbindelse ud af vino i Fredensborg fra både nær og fjern og lokker med ”såvel hvide som røde nytårsvine samt champagne og crémant”. Ikke dårligt. Ikke dårligt overhovedet.

Ikke helt gratis..:

Hvis du har lidt penge tilbage i bunden af pungen efter julen, kan du også betale dig fra boblerne:

Ved Stranden 10

Den champagne- og koldklimaglade vinbar og Noma-vinleverandør Ved Stranden 10, placeret lige overfor Christiansborg på den anden side af kanalen, har stor succes med dens onsdagssmagninger, hvor man i åbningstiden efter kl. 17 kan komme forbi og smage nogle glas på et specielt udvalgt tema for omkring 100/150 kr. I anledning af nytåret er det selvfølgelig champagner, der skal poppes. Vinbaren ”åbner alt hvad vi kan, og ønsker godt nytår”. Så på bundlinjen virker det altså som stedet at være denne onsdag.

Onsdagssmagning 29. december fra 17.

Malbeck

For 500 kr. kan du smage 8 forskellige boblevine fra både Champagne i Frankrig og Argentina (som Malbeck er skarpest i), der mens du smager fortæller lidt om, hvordan de laves, hvorfor de opfører sig, som de gør og hvad de skulle gøre godt for (hvis du var i tvivl). Der kommes også ind på forskellige måder at lave mousserende vine på. Der serveres også en happer til de mange vine, så du har lidt at stå imod med.

29. december fra kl. 18.

Kjær & Sommerfeldt

For en rund halvtredser kan du på onsdag smage en Dom Perignon Vintage fra superåret 2002, og dermed gå rundt og namedroppe både ”super champagneår” og ”Dom P.” resten af 2010. Smager det så godt, at du må ha’ en flaske, koster det 1099 kr., og så trækkes de 50,- endda fra igen.

Hele ugen kan du forresten ganske gratis smage Kjær & Sommerfeldt’s ”hus-champagne” fra Nicolas Feuillatte. Og dén er på tilbud resten af året til 250 kr.

Dom Perignon-smagning onsdag 29. devcember fra kl. 15 – 18.

Efter nytår:

R Vinbar

En af Københavns mest champagneglade vinbarer fejrer første uge af det nye år med en nytårskur – selvfølgelig med MASSER af champagne. Og det bedste er, at hvert glas koster 75 kr., så der burde være en god chance for et champagnekup.

Fra tirsdag d. 4/1 – lørdag d. 8/1.

Facebook-event: http://www.facebook.com/#!/event.php?eid=182407478451986

Terroiristen

Én af Københavns ubetinget bedste vinbarer, beliggende i den stadigt voksende og spændende balladegade Jægersborggade, glemmer heller ikke champagnen i januar. Der bliver bobler fra Frankrig, Italien og Spanien, og der skal smages både top-klasse årgangschampagne, bio-champagne og champagne fremstillet på basis af såvel rene druesorter som blandinger. Med andre ord kommer man højst sandsynligt til at gå en del klogere (og mere beruset) derfra. Der serveres også lidt fra Terroiristens udmærkede snackkort til boblerne.

Tirsdag d. 11/1 2011 fra 19.30. Pris: 299 kr. Meld dig til på tilmelding@terroiristen.dk.

En champagneguide er ikke bare en champagneguide. Denne udgave inkluderer også andre mousserende vine, sne, en smagenote fra Teitur og en drinksopskrift

—

Det er nytår og du skal drikke, elske og BADE i champagne, hvis det stod til os hér på Spiseliv. Derfor får du ikke mindre end 2 guides til de liflige bobler. Den første og måskeee lidt nepotistiske guide har du allerede kunnet læse:

Skål du gamle

Den er fra M. Rudolfs hånd (dem findes der to af: en Mia og en Mads), der står med hele kroppen i vinbutikken Skål, og guiden henleder opmærksomheden både på de mindre, de store (altså mestre, ikke producenter) og de lækre. At en del af guiden indeholder vine fra Skål er dog svært at bebrejde, da man for det første kender vinene rigtigt godt, og for det andet har et af de mest interessante sortimenter herhjemme. Denne guideskriver har ingen vinimport og vil 1)fokusere på de større champagnehuse, og 2)ikkun holde sig til champagne (faneflugt!), men også inkludere andre gode bobler fra omkringliggende områder og lande.

Nej, du må ikke få dessert!
Én af de vigtigste huskeregler for tør champagne er nem, og består hovedsageligt af negationer: NEJ, du må IKKE spise kransekage til din champagne.
Den søde nytårshaps ødelægger fuldstændigt den nuancerede, finesserige og syrlige (nej, ikke sure!) champagne og kagen har mange menneskers champagnefobi på samvittigheden. Ud med den, hvis du vil ha’ bare det mindste ud af dine dyrtkøbte dråber.
M.Rudolf foreslår en spændende men lidt svær champagne kl. 24 fra producenten Léclapart, men hvis du fester som denne champagnedrikker, ville jeg satse pengene på dyr (og god) champagne tidligst på aftenen og så lad den gå langsomt nedad derfra. Dermed kunne det endda gå med en billig asti, når klokken slår 24, der kan passe fortrinligt til den udskældte marcipankage.

Der uddeles 1 - 5 uvidenskabelige S’er til nytårsboblerne:

Philipson
Vi er måske ikke meget for at indrømme det, men vi kan heller ikke komme udenom. Philipson har nogle af de mest lukrative champagnetilbud – år efter år.
Heller ikke
Bollinger Champagne Special Cuvée (249,95 kr. v/12 stk.) - SSSSS
står tilbage. Ikke engang hvis du tager til Champagne i Frankrig, kan du købe den meget billigere. At du så står med 12 af dem skal du nok overleve, for Bollingers champagner er kødfulde og fyldige, feminine og kraftige og elegante og massive. Høj syre efterfulgt af fyldig sødme, sandkage, rugbrød, banan, nødder, granny smith æble… Køb den nu bare.

Teitur blev lovet at hans smagenote ‘surt poolvand’ kom med i testen…

—

Bailly-Lapierre Crémant de Bourgogne (69,95 kr. v/ 12 stk) – SSSS
Blanc de noirs. Altså en hvid vin, men lavet på mørke pinot noir druer. En god og kraftig panje-i-fåreklæder (nåja, Bourgogne… Det er tæt nok på), der balancerer fint i glasset. 12 stk af dem hér er heller ikke udueligt, for den ryger hurtigt og passer til meget.

—

Drappier Champagne Carte d’Or Brut (139,95 kr. v/12 stk) – SSS

Teitur blev lovet hans smagenote ‘surt poolvand’ kom med i testen, der, hvor urimelig det vist så er overfor Drappier, dog kaster lidt stjerneskær over champagnen. Og Drappier hviler nok i sig selv til at håndtere Teiturs uprovokerede fornærmelser. Smuk at se på i de pastelgule, nedtonede klæder, lidt simpel og ikke én jeg ville være fanget med hele aftenen som borddame, men velsmagende med god syre og eksotiske frugtindslag. Gode nødder runder de 2 1/2′e S’er op til 3.

Alma Negra Malbec Rosé Brut (69,95 kr. v/ 12 stk) – SS

Malbecdruen fornægter sig ikke i denne vin, der umiddelbart står med sød og ekspressiv næse. Damerne på smageholdet giver den et “umh” med på vejen, da den står rosa og rank i glasset, mens jeg umiddelbart ikke falder for jordbær og bolche-noterne (‘Kongen af Danmark’ +  karamel), der samtidig besidder og grovhed og en træfornemmelse á la cognac, der ikke passer sammen med børnefødselsdagstemaet, der også inkluderer Faxe Kondi og stikkelsbær.

—

Delamotte Champagne Brut (169,95 kr. v/ 12 stk) – SSSS
50% Chardonnay, 30% Pinot Noir, 20% Pinot Meunier

Delamotte er søsterhus til ‘selveste’ Salon, det højt besungne (og ganske pricy) Champagne-hus. Salon presser kun druer til vin i de aller-ypperste årgange – alle andre år lader man Maison Delamotte gøre brug af druerne, der også holder kanonhøj standard. “Til prisen” er et superkedeligt argument, men kvaliteten indregnet ikke desto mindre noget, der burde overbevise. Delamotte kaster bare stjerneskær over en fest, så man ikke kan andet end at overgive sig.

—

Laudrup:
Parxet Cava Brut (119 kr.) – SSS

Super allround-cava til den lettere side, med gode bobler og som føles som et ordentligt vitaminindskud med citrus og appelsin, ananas og passionsfrugt. Tilsat lidt vanille, og du har en promillebaseret frugtsalat. Husk den stadig er meget tør, så den går altså ikke til desserten.

Hér kommer drinken ind, der også burde kunne kurere forkølelsen inden nytår: En ‘Grandma’, som jeg fik den fortalt og bildt ind: Tag whisky, 1/2 panodil, honning, 1 presset hvidløg og kogende vand. Hmm – nogen, der har prøvet den..?

—

Parxet Cava Cuvée Dessert Rosé 37,5 cl (91 kr.) – SSS
100% Pinot Noir, der lagres 2 år på flaske. Sød og charmerende lille gang bobler, der smager af Kongen af Danmark, mynte, jordbær og hindbær, lidt træ, portvin og marcipan og er bare en fest. Størrelsen er endda (desværre) også helt overskuelig.

Mailly Brut Reserve Champagne Grand Cru (398 kr.) – SSSS
75% Pinot Noir og 25% Chardonnay

Det lyder godt og det smager godt. Mailly’s stil har lidt til både gården og gaden, og er berusende koncentration og satig syre og bør blandes med glade gæster, forventning og måske en bid mad.

Theis Vine
Guy Charlemagne Champagne Reserve Brut (239, 95 kr.) - SSSS
Blanc de Blancs

Theis Vine har velsignet denne champagneguide udelukkende med champagner på chardonnay-druen. Et initiativ, der bliver overordentligt værdsat. Det bliver Guy også. Ren og powerfuld med lækre noter af brød og gær. Meget feminin og ikke så højtrøstet. En klassisk skønhed man aldrig bliver helt færdig med.

—

Henri Mandois Champagne 1. Cru (199,99 kr.) - SSS
Blanc de Blancs. Theis er med god grund stolte af deres Mondois, for champagnen har i 2009 vundet prisen som “verdens bedste vin på chardonnay”. God bund af surdej og frugt blandet med fine bobler og lidt ældre frugt-med-skræl.  Til prisen (der er sat ned med 100 kr.) kan man ikke lade være med at opfordre.

Diebolt-Vallois Champagne Brut (199,99 kr.) – SSSS
Blanc de Blancs. Elegant og let-på-tå, med go’ mineral i næsen og vilde blomster. Meget fint stykke hunkøn for pengene, der er nem at snakke med, men ikke uden dybde.

Terroiristen/Winewise
Pinot Nero Isimbarda Oltrepo Pavese (115 kr.) – SSS

Terroiristen lider, som én af mine yndlingsimportører, under skyhøje forventninger. Og måske var forventingen lidt for høj til denne panje fra Italien, der i det ‘fine’ franske selskab falder lidt igennen på finessen i glasset. Dog et rigtigt godt bud på en lidt “senere” champagne, der kan skære igennem de mange smagsindtryk, ligesom man skal ha’ lidt mad i maven eller bare til glasset, for at lade den komme til sin ret som pleaser. Meget frugtdreven, maskulin og fyldig med noter af både mørkt, gæret brød, champignoner, smør, terpentin og parfumede nødder.

—

Terra dei Re – Rosa dei Re, Spumante Brut Rosé (159 kr.) – SSSS

Sjov (og flot!) økoboblevin fra område sydøst for Napoli på pinot noir-druer og champagnemetode, med indbydende farve og udpræget vegetal note samt grape og halvsød kage, med en wow-effekt, der ikke bør ikke underkendes. Køb den både for dens udefinerede sexualitet (androgyn er for svagt et ord hér - samt en ret skør smagenote), dens eksotisme og den både rene smag og svært beskrivelige følelse, den giver.

—

SKÅL, BOTTOMS UP OG GODT NYTÅR!

(PS: Indlægget er også blevet udgivet på den gode Bergholts blog, hvor jeg skriver om samme champagne.

Ved du heller ikke, hvor du skal holde nytårsfest endnu? Bare rolig. Hjælpen (læs: guiden) er på vej. Se hér hvor du skal tylle champagnen ned kl. 24 (nu også gerne før!)

—

Fidels:

Cocktailbaren i Dronningens Tværgade har forskellige “nytårspakker” i udbud:
1) Kom efter 23, smid 100 kr. og haps et stykke kage og champagne kl. 24 med efterfølgende fest. Hvis du vil ha’ fri bar hele natten skal du smide en plov i stedet for en hund. (500 kr.).
2) Du kan også spise med fra 20-23 (så får du fest, kaaage og champagne med i købet bagefter) - og hvad andet end en sushimenu: 500,- koster det. Eller en mere traditionel “Delux nytårsmenu” i stedet, der dyrker det 3-retters fisk-bøf-kage-koncept.

—

Kulørbar
Det gode gamle sted for festaber midt i Boltens Gård vil selvfølgelig også være med. Og det ville ikke være en ordentlig fest på Kulørbar, hvis ikke festen inkluderede alkohol ad libitum. 499 runde kroner koster dette tilbud, der foruden fest også inkluderer lakseforret, buffet og dessert og fri øl/vin indtil lidt sporadisk skiftende tidspunkter, som du kan planlægge efter her på hjemmesiden. Plus panje, kransekage (suk – indtag den efter panjen så, hvis du insisterer, så vil begge smage godt) og indgang til nytårsfesten, der starter for alle kl. 22.

—

Faust

Kort sagt: Fra 22.30 – 05. Entré 70 kr. Det lidt mørkere og ‘alternative’ gå i byen-sted på Skindergade kendetegnet ved de gotiske bogstaver (og den til tider travle kø) tæt ved Gråbrødre Torv, pyntes op i dyster stil og med dj’s med navne som Zombiejäger og Ghost Dance, der vil sørge for musik til Dyster-folket med Goth, Industrial, EBM, Dark 80s, Synth og Post-Punk. Også til Hurra-folket med samme smag i musik.

Klokken 24 serveres der  kransekage og bobler. Og billetter (ja, før kl. 24) kan købes i Sex Beat Records (Studiestræde 18, København K).

Marriott Hotel:

Du kan jo også feste på et fint hotel ved vandet:

Forvent lidt mere voksne rammer med gallamiddag samt (jeg citerer): “Dee Jay Anin og Dj Santana der skaber en glad og forførende
stemning med deres inspirerende blanding af 80’er & 90’er, krydret med de moderne hits”.
250,- efter 21. Med gallamiddag 700,-
Facebooksiden leverer også masser af information, endda helt uden at spare på den corny grafik: http://www.facebook.com/#!/event.php?eid=158620674173025.
—

D’angleterre

Eller hvad med luksusudgaven: Champagne med canapéer, Dronningens nytårstale, en 4-retters middag de luxe med velvalgte vine, kaffe og avec, champagne og kransekage ved midnat samt dans til kl. 03. Undertegnede kan ikke helt finde ud af, om ”et helaftens Frank Sinatra Show skabt af skuespiller Flemming Enevold og hans veloplagte 14-mands big band” lyder som luksus eller tortur, men rammerne er ihvertfald sat til en dekadent aften.

Dennis Knudsen, der er kendisfrisør bag eget mærke, tilbyder de kvindelige gæster en styling til et nytårs-boudoir, der vil passe ind i 50′er-temaet. Med plads til 330 spisende gæster, skal det nok blive noget af en aften. Noget af en dyr aften dog: Priserne er på 2.500/2.750/3.000 afhængigt af placering til scenen. Men så er der også gode chancer for lidt kendis-spotning.

—

Cirkusbygningen

Du kan også udforske konceptet ‘Running Dinner’. Så er man ihvertfald bedre optimeret for en god begyndelse på det nye år - dvs. altså med stor sandsynlighed én at kysse med kl. 24.
595 kr. inkl. kæmpe nytårsfest i cirkusbygningen fra kl. 00.02 til kl. 05.00.
100 deltagere. Så vi krydser fingre for, at de er godt udvalgt. Med 50 mænd burde man dog have en rimelig chance for at finde én at snakke om aftenens spinat-tilbehør med.
Men: Der er kø! Helt optaget. Du kan dog springe køen over, hvis du bor centralt i København og kan huse et måltid for 8 pers. ELLER hvis du kan lokke en med, som kan huse.
Se mere på Running Dinners website.

—

Coma Club’s Nytårsfest

Der spørges. Der trues. Og der trygles. Men intet hjælper. Indtil videre må de nysgerrige Club Coma-fest-fans væbne sig med tålmodighed, for ingen ved (udover arrangørerne vel) hvor nytårsfesten bliver holdt endnu. Andet end i “en bjælkehytte i et sted i Kbh K”. Billetterne koster 400 kroner og spisning står i det samme.

At man har en billet, betyder dog ikke man er garanteret indgang: Coma Club forbeholder sig ret til at afvise gæster i døren, hvis man ikke har gjort noget ekstraordinært ud af sig selv. Så på med fjerboaen!

Billetter bestilles hos Gorillaen på tlf.: 51 23 72 74 eller 40 97 90 35. Kl. 15 nytårsaften bliver stedet offentliggjort på http://www.comaclub.dk/.

—
Oslobåden

Så til søs? Ja, hvorfor ik’. Vi har jo li’som prøvet alt andet før.

Fordele: Du kan både lege dekadent og Titanic og rende rundt i store kjoler. Og man kan heller ikke sætte dig af før tid, hvis du er uartig.

Ulemper: Du er fanget! Om der så er dårlig buffetmad, kedelige gæster, Richard Ragnvald eller asti kan du IKKE undslippe.

Prisen er heller ikke helt ligegyldig: pr. person starter prisen fra 2.525 kr.

Så får du: “2 overnatninger i 2-sengs kahyt, ‘dinnerbuffet’ (hvad så dét end er, det lyder ikke så lækkert) inkl. 1 gl. øl/vin, 4-retters nytårsmenu med vine ad libitum samt kaffe, avec, natmad, champagne og kransekage og stor morgenbuffet begge veje” med i købet.

Du kunne også tage fx en dag på ski med i Tryvann, der giver ca. 5 aktive skitimer. Det koster dig så fra 2775 kr. Men alligevel en forstads-tanke værd.
Se mere på: http://www.dfdsseaways.dk/cruise_med_din_partner/tema_cruise/nytaar/nytaars_cruise
—

Club Mambo

Sals’ dig ind i det nye år? Det er ihvertfald hvad Club Mambo tilbyder, og nåja, så kan man jo argumentere med den dér fortærskede “dans julesulet af”-linje. Men undertegnede skal da ikke være sen til at bifalde alt, der involverer alkohol i en slankekur, og selvfølgelig skal du heller ikke gå glip af muligheden.

Hér annoncerer eventsiden med både mande- og kvinde-indgangspriser, fri bar (MED UDRÅBSTEGN OG STORE TYPER!!!), 4-retters menu, single-fællesbord, panje og kage, danseundervisning (så du kan følge med på gulvet) og fest til den lyse morgen: http://www.clubmambo.dk/dk/LIVE-%26-Events/K%C3%86MPE-NYT%C3%85RSFEST-2011-%21%21%21/.

For ikke-medlemmer (jeg tog et gæt…) koster det 1000 kr. for hele aftenen. 450 kr., hvis du kan undvære middagen, og kun vil have FRI BAR!!!!! og festen med.
—

Simons Natklub.

Meget eksklusivt og meget ekskluderende. Hvis ikke du er medlem af Simons (som du kan blive hér), er der ingen vej forbi dørmanden til klubben  i Store Strandstræde 14 denne aften. Medmindre man er model fra 2PM, som også er blevet inviterede til at feste med. Antal ikke kendt. Nok mere end én (hun har vel taget sin veninde med). Og mon ikke der vanker en lille flaske Möet-champagne på dén konto. Altså hvis de 2 veninder da ikke nøjes med vodka/danskvand.

—

Casino Copenhagen

Du kan også spille dig ind i det nye år, og lade heldet (jajaja, og selvfølgelig dine medfødte egenskaber som pokerhaj) bestemme, om den står på champagne eller postevand kl. 24. Ikke mindre end 5 forskellige steder og menuer kan du vælge imellem i det store Radisson SAS hotel, som casinoet på Amager Boulevard læner sig lige op ad, og som du kan se hér. Ligesom du kan læse, at Shu-bi-dua kommer op spiller (åh, herregud). Hvis du kun vil ind på casinoet får du sammen med entréen en drink i baren og et glas panje til nytår for 250 kr. (PS: og det var altså uden eventuelle tab, skal vi lige huske på).

—

GODT NYTÅR!

Ja, hvor er det koldt, og åh, hvor er du træt af at høre andre sige det, og hvor er du da også fint klar over det faktum. Men det gør det jo ikke mindre sandt. Derfor tager denne søndagsvin sig en tur sydpå. Heeelt ned til Middelhavet. Hvor vinen flyder og mændene er kønnere. Ihvertfald med et par slurke af disse vine.

—

Mansted Vine er én af de 4 beboere i vinkollektivet Weinerei på Østerbro, hvorfra de glade vinimporterende mænd skiftes til at kaste rundt med masser af smagsprøver samt ikke mindst sælge en respektindgydende mængde god vin hver fredag fra 15-19, og er bestemt en anbefaling eller to værd.

Denne gang har jeg kastet mig over vinene fra producenten Khalkhal-Pamies. Eller, det er faktisk i flertal, for bag det sammensatte navn gemmer sig både mand og kone, der sammen har produceret de 4 vine, jeg fik smidt i tasken.

Det med småt

Vi befinder os i Minervois i det sydlige Frankrig på en vingård af de mindre. Ingen af vinene fra Khalkhal-Pamies er fadlagrede, altså 0% ‘træ-imprægnering’. Druerne høstes og sorteres i hånden og lagrer i åbne kar. Hvilket giver flere fordele. Ironisk nok (siden din åbne flaske vin normal skal beskyttes for luft, hvis du vil ha’ den til at strække over et par dage) kan druemosten blive hærdet til et længere liv, hvis den bliver udsat for luft tidligt i processen. Udover at det også kan være en fordel ift. de manglende træfade, da træet også kan være med til at tilføje struktur og holdbarhed til vinen. Ægteparrets vine er udover at være træfri også økologiske (med certifikat fra 2010) og deres filosofi er at ikke bruge nogen former for gødning eller kemi. 

—

Kalys ’07 (69,-):

(Druer: carignan og cinsault). Let og mere kølig vin i sit udtryk. Forfriskende med god frugt og syre. Lidt saftevandsfrugtet og blomstret, men heller ikke uden næsten burgundiske noter med lidt stald, grøn peber samt lakrids. Har klart en-tår-til-faktor. En farlig vin – på den lækre måde. Og så endda øko, ‘amen altså, der er intet øje tørt.

Plaisir des Lys ’08 (109,-):

(Druer: syrah, grenache, carignan, cinsault). 2008 var ikke et stort år i Sydfrankrig. Og derfor så Plaisir dagens lys, for at redde druerne til de to vine Loriza og Lauraire, der ikke blev produceret dette år. Plaisir er stadig lidt teenage-umoden og grov i detaljen. Saftig og med smag af finsk lakrids. En let frugt af hindbær og pære, der også finder plads til kidneybønner (!) og grene (!!). En god allrounder, der med sin syre og lidt grovkornede natur ville passe godt til mad (også).

Lidt ‘saltet’ og lidt ‘pebret’ afslutter denne smagenote, der dog ikke mener det samme om prisen.

Loriza AOC Minervois ’06 (109,-):

(Druer: syrah, grenache, carignan, cinsault). Fremstillet på naturgær, altså gærsporer der findes naturligt blandt druerne i marken. Både saftig og stringent med en lidt høj syre, og behøver også lige en smule luft, for at lade BH-stropperne falde. Men hold så op, der er noget for de franske nørder i denne dejlige vin, der fylder næsen med alt fra nellike, rose, lavendel, kaffe og muld, men også syrlige blomsternoter, italienske krydderurter, ananas (…), chokoladeiks, karamel og endda lidt nød. Drik den før din nabo.

Lauraire des Lys ´05 (139,-):

(Druer: syrah, grenache). Gården stoler så meget på denne vin, at de har sat en masse årstal op på etiketten, for bare at sætte en (computertegnet) rød ring omkring det aktuelle – og årgangene fortsætter længe endnu…

Lidt crèmet/smørret, fyldigere og med sødere, saftig frugt. Bitterstoffer trænger sig også på i kinderne, ligesom syren: syltede grøntsager og agurker, lidt citrus, masser af oliven, lavendel og ‘provencekrydderi’, peberfrugt, Karl Johan-svampe… Der er masser af nuancer i denne vin.

Ja, vi sluttede med testens dyreste vin (139,-), og for en champagnedrikker må det siges at være meget sympatisk for et højt niveau og ditto drikkelyst. Generelt må man sige, at vinene er mere egnede til mad end til solo. (Og at jeg ved, at Mansteds første forslag højst sansynligt ville være “lam!”).

Hvad har en flabet vinimportør og en italiensk restaurant med forkærlighed for grøntsager til fælles? Forbløffende meget – hvilket afspejler sig på tallerkenen og giver mening på gaflen.

—

Gourmet, grøntsager og naturvin lyder måske mystisk, i værste tilfælde lidt hen ad “batik” og “flower power”.

Det forholder sig dog ingenlunde sådan hos den italiensk-baserede restaurant Il Dona, der har taget konsekvensen af at bo i det kolde nord, og serverer mad med rødder i det nordiske køkken. Og med masser af grøntsager.

Modig og uopdragen vin

Sommelier Maria N. Kristensen, der for nylig er trådt til restauranten i Magstræde, styrer spisestedet med myndighed og misundelsesværlig baggrundsviden, og tør hælde vine, der har et lidt vildere glimt i øjet, i glasset.

Vin hun blandt andet får fra Stefan Jensen, der både er indehaver af én af de (efter min egen ydmyge mening) bedste vinbarer i København; Terroiristen og også af importfirmaet Winewise, der udover naturligvis at sælge vinen på glas og flaske på Terroiristen, leverer til en række gourmetrestauranter i det danske land.

Naturvin? Hvad nu, altså…

Naturvin er noget af den mest autentiske vin, du kan drikke. Ideen bag naturvin er at fremstille vin, der smager af det sted, druen er dyrket (terroiret). Vinen fremstilles ofte med gæring i åbne træfade uden brug af kulturgær, pumper, sprøjtemidler og kunstgødning, ligesom der heller ingen filtrering eller temperaturkontrol er.

Mad møder druer

Mødet mellem promiller og grøntsager til denne middag viste sig at være særdeles vellykket, omend jeg oplevede vinen som det mest spændende element. Ingen kan dog tage stemningen fra Il Dona’s lokaler, med frit udsyn til bjælker og trægulv, niveauforskelle og masser af plads – stedet emmer simpelthen af autencitet.

…også med kød!

Generelt passer Terroiristens mineralske vine rigtigt godt med Il Dona’s vegetale retter. Bare rolig forresten! Man møder også kød på tallerkenerne. Blandt de portionsanrettede antipasti var der både blæksprutte og porcheret vagtelæg, og senere fandt både makrel og rare-stegt kalvekød vej til bordene. Der var både smuttere og hittere hos undertegnede, der mæskede sig i rødbede’lasagnen’ m/gorgonzola, jordskokkecrèmen (der i selskab med den røde, tørre mousserende vin fra Terra Dei Re var spot on) og en tre-osteflan m/pære.

De vilde promiller – i stenamfora, med 10-15 forskellige gærsorter eller i umulige klippelandskaber

Tilbage til de vilde vinproducenter, der her har deres egen vinkel på produktionsmetoder. For eksempel én af mine yndlingsvine, Munjebel (på blandede lokale, sicilianske sorter) fra Frank Cornelisen, der ligner ufiltreret æblemost og dufter og smager som italiensk brød, vegetalt, cideragtigt, ekstremt mineralsk, blomstret - og helt fantastisk.

Velkomstvin

Eller rødvinen på den lokale sagrantino-drue i Umbrien, der laves af en producent med 10-15 slags gærceller ude i marken, har en meget lille produktion og med finesse og nuancering i vinen.

Eller Barbera d’Asti’en fra Chinchero med intense og typiske træk, 30 dages lagring med skaller og balanceret tyngde.

Generelt er de mange vine finesserige og nogle endda en lille udfordring. Det er til tider befriende at ramle næsen ind i vine, man ikke umiddelbart har lyst til også at stikke tungen ned i. For man bliver hurtigt klogere. Man bliver altid et klogere menneske af at udfordre sig selv - også på smagsløgene. Et lidt fuldere menneske endda, hvis det er vin, du vælger. Det er heller ikke altid dårligt.

Kalvefilet med ærtepuré og -skud, pistacie og squash

Intens og sødlig løgsuppe med croutoner og porcheret vagtelæg - der passede perfekt til den vilde Munjebel i glasset

"Dekonstrueret tiramisú" - der er en GRUND til, at man blander ingredienserne sammen...