En perle i Nordlædervest

Af Eva Helbæk - 20/07 2010

Vi befinder os på Borups Allé med udsigt til Aldi og mormonkirken. Postnummeret er 2000, hvilket, som vi lader os fortælle, bevirker at huspriserne er højere her end rundt om hjørnet ved 7-eleven, hvor der lægges 400 til postnummeret. I mit sind er der ingen tvivl: Vi er i Nordlædervest, Nørrebros blindtarm, der som konsekvens af byfornyelse, økonomisk optur og en vanvittig sektleders fikse idé har måttet overtage mange af de eksistenser, som der selvfølgelig er plads til i vort rummelige samfund – bare ikke bag MIN ligusterhæk. Det er ikke lige her, A.P. Møller bygger sit operahus.

Så er scenen ligesom sat, og her vil jeg gerne have lov at tilføje lidt fuglekvidder til scenariet. Sådan. Og nu dagens sidste solstråler og lune sommeraftentemperaturer. Perfekt.

Således bænket på en caféstol på et fortov ved Borups Allé er jeg klar til en af mine mere mindeværdige madoplevelser denne sommer.

Ingen burgere og clubsandwich
For hvem havde forventet, at man på disse kanter kan støde på et så veltilberedt og gennemført smagsintensivt måltid, som vi blev præsenteret for på Café Benedict?

Bag gryderne står Ben, som er englænder og har en fortid på flere af byens finere steder. Sammen med sin kone Anne har han åbnet en hybrid mellem en café og en restaurant, som dog nu – knap fire år efter åbningen – mere er det sidste. Og gudskelov for det, for det er et stort talent, der udfolder sig bag gryderne, så det ville da være en skam, hvis det skulle spildes på burgere og clubsandwich.

Lefler for smagen
Det er dog ikke noget nær rocket science, der hersker i Bens køkken, derimod fornemmer man ægte madglæde, kærlighed til håndværket og en smageske, der er fremme hele tiden. Samt en stor forkærlighed for de mere fedttunge smagsgivere som olie, smør og foie gras. Det er et køkken, der bedst sættes i båsen fransk inspireret, og som lefler mere for smagsløgene end gastronomiske modeluner som stramt sæsonfokus, nordiske råvarer, urter og blomster i maden. Det er god, gedigen mad, som bare smager af mere.

Med en pris for tre retter på 295 kr. kommer man langt for under 1000 kr., også selvom man som os får lidt af hvert fra menuen.

Se her, hvad vi fik:

Start-00'ernes kongesnack: Soyaristede nødder

Gazpacho verde: En dejligt læskende, kold grøn suppe med avocado og tørret skinke

Torsk med asparges, æg, hvidløgssauce og parmesan

Foie gras med kirsebær og nye løg. Det er ikke lige det ellers pt. allestedsnærværende mantra om sæsonernes råvarer, der genlyder her. Men godt, rigeligt og velstegt, det er det.

Stegt perlehønebryst med bl.a. artiskok, tomat og sauce på foie gras-fedtet. Mums. Det er ikke for de fedtforskrækkede, men sikke en intensiv smagsoplevelse for os andre. Spiser næsten op, selvom jeg er propmæt.

Dog ikke mere propmæt, end at der også bliver plads til dessert. Her har Benedict - modigt - vovet sig ud i en ærkedansk klassiker: Citronfromagen. Serveret med osmosesyltede jordbær og marengs er den en dejlig frisk afslutning på et ellers lidt tungt måltid.