Op på snackkulturen

Af Holmgård - 01/04 2010

Der findes et vidunderligt, nemt, uforpligtende, teknisk simpelt, gastro-kontemporært og socialt stærkt stimulerende spisekoncept, som på det nærmeste er ukendt i Danmark. Det kaldes ”snacks”.

Ifølge ordbogen er snack afledt af det nederlandske snakken, som egentlig betyder ’snappe (efter), gispe efter, sukke, hulke, længes efter’. Og det er lige præcis, hvad jeg gør: Længes efter en københavnsk snackkultur på alle kulinariske niveauer.

En simpel bid og et glas

Med snackkultur mener jeg det fænomen, at du inviterer nogle mennesker, du kan lide – eller endnu bedre: dine underboer, som du overhovedet ikke kender – til en helt simpel bid et eller andet og et glas til at skylle det ned med.

Ikke middag. Ikke noget, som kræver planlægning, penge, tid og overskud. Ikke noget, som tager en hel aften. Ikke noget, som skal skrives ind i kalenderen og synkroniseres på tværs af fire-fem stykker hardware.

Initiativet og en sms

Det, du skal mønstre for at søsætte en snack, er først og fremmest initiativet, en fælles-sms, og så måske et par hundrede til nogle bidder og en flaske vin til at fordele mellem fem-seks mennesker.

Snacken foregår hjemme hos dig selv – eller i en park, ved kanalen, ved søen, whereever. Du kan også snuppe den på en restaurant eller café, men så koster det nok lidt mere.

Nem, kort, billig og børnevenlig

Det, der gør snacken til en snack, og ikke et middagsselskab, er, at der ikke ligger nogen forventning om, at gæsterne bliver hængende mere end en time eller to. Og der er ingen forventning om, at man skal kunne spise sig mæt i snacken. Det er det sociale, som er i fokus, og snackformen er valgt, fordi de fleste mennesker kan afsætte en times tid de fleste af ugens dage til at komme nogle andre mennesker ved.

Snacken er desuden børnevenlig, fordi den er relativt hurtigt overstået, og fordi du ikke når at blive sejlende beruset af de par glas, du kan drikke på en time. Tag den lille/de små med!

Kunsten at snacke

Når det er sagt, kan en snack naturligvis raffineres i det uendelige, og der findes heldigvis mennesker, som har udviklet snacken til noget af en kunstart. Kunsten ligger i at vælge en bid mad, der er lynhurtig at lave, smagfuld, appetitlig og mulig at kombinere med en drikkevare, du har råd til.

Du kan fx stadig købe stenbiderrogn for omkring 50 kr. for 100 g, hvilket er ok til fire små bidder, og servere det med en ultrafin rødløgsbrunoise, cremefraiche og et fladbrød. Sidstnævnte tager 15 minutter at lave, fra du får idéen, og til brødet er klart til at skovle rognen med. Vand, mel, olie, maldon, hørfrø + en ovn i 7 minutter.

Snackvinen

Skyl rognen ned med en næsten helt tør hvidvin med masser af syre. Den subtile sødme er anbefalelsesværdig for at tillade vinen at indeholde en frygteligt masse syre uden at blive sur og skarp. Syren skal til for at stimulere din spytsekretion og dermed din mavesaftditto, hvilket gør dig sulten, og får snacken til at smage bedre.

Jeg tilbragte (som sædvanlig) alt for lang tid hos Sune Rosforth under Knippelsbro i går, og hvis du er helt blank på, hvad du skal drikke til din næste snack, så lad mig anbefale Tessier Cheverny Blanc ”DéDé” 2008 til 138 kr., som fik solen til at skinne smukt over kongens Kbh.