Af hipsomhap - 27/12 2009
Om fire dage skal du knalde nytåret behørigt ind, og det skal ikke bare være fugtigt, men også stilfuldt, fungere på spisebordet, og i det hele taget være lidt ekstra lækkert.
Eneste problem er, at du ved mere om antistof og belgiske landbrugsmaskiner end om vin = NUL! Hvad gør du?
De knapper, du har at skrue på, hedder i prioriteret rækkefølge (byt selv om):
1) vinen skal smage sindssygt godt
2) vinen skal ikke koste det blege
3) vinen skal være forfriskende og festlig
4) vinen skal passe til maden
5) er det ikke noget med, at man skal drikke bobler til nytår?
Se, det er jo en ordentlig mundfuld, men også allerede en slags guide til dit ordvalg, når du skal forklare vinhandleren, hvad du gerne vil købe.
Ja, vinhandleren! Hvis du køber din nytårsvin i supermarkedet, er du altså selv ude om, at rusen skal tvinges igennem, og at den første ginogtonics bliver en befrielse fra timelang vinøs lidelse. Gå nu ind til en rigtig vinhandler, som kan give gode råd og brugbar respons på dine dessiner.
Prøv at orientere dig pÃ¥ listen ovenfor. Hvad er vigtigst for dig? Skal det være bobler, ryger du direkte videre til punkt 2 – hvad vil du betale? Skal det være champagne til først pÃ¥ aftenen og noget lidt mindre kostbart skum til kl. 12?
Bliver der serveret en klassisk, dampet torsk, skal vinen nok ikke være for tung og voldsom, og sÃ¥ er udgangspunktet mÃ¥ske en tør hvidvin, jf. punkt 2. Hvilket passer fint til punkt 3, og forhÃ¥bentlig ogsÃ¥ kan matche punkt 1. Hummersuppen stiller krav om lidt større smagsintensitet – og dermed ofte lidt flere kroner i kassen. Men hold fast i den hvide.
Har du en yndlingsvin, som du bare elsker at prygle ned i lårtykke stråler, så køb da for søren et par flasker af den. Er punkt 1 dækket, kan alle de andre jo næsten være ligegyldige.
Punkt 2 er altid svær. For hvad der er mange penge på en regnfuld frikadelleonsdag, er det måske ikke på selveste nytårsaften. Hvis du har det sådan, så kan du heldigvis udnytte, at der i langt de fleste tilfælde er en vis korrespondance mellem vinens kvalitet og dens pris. Og selvom du måske ikke altid synes, du kan smage forskel på en vin til 75 og én til 100 kr., så kan du i hvert fald udnytte, at dine valgmuligheder vokser, når dit budget gør det samme.
Er udgangspunktet punkt 3, virker bobler oplagt, men hvad som helst, som du kan servere koldt, vil læske og holde dig frisk og fornøjelig. Isterninger er ok i vinen efter maden, hvor dine guldsko alligevel ikke kan stå stille til en snak om sensorisk analyse. Det samme er en sjat likør eller saftevand i bunden af glasset til dine billige bobler. Leg med dem. De er til for dig og ikke omvendt!
Eller du kan gøre som Paris på billedet og snuppe dine nytårsbobler på dåsen. Det er da festligt!







