Af Eva Helbæk - 08/11 2009
Hvis du ikke er blevet døv og blind af granatchokket fra SuperBests uheldige strategier for indtjening på kød, har du nok hørt, at den også har været gal med 130.000 flasker ”falsk” amarone.
Eller har den nu også det?
For selvfølgelig må man da ikke skrive noget på etiketten, som ikke er inden i flasken, i dette tilfælde vin af typen amarone fra Valpolicella i Italien – det kaldes falsk varedeklaration og er strafbart.
Men det interessante ved historien er ikke, at der findes nogle udspekulerede snydetampe i Italien. Det interessante er, at alle kunne lide den falske amarone.
SuperBest har solgt 130.000 flasker vin til folk, som ikke for en enestes vedkommende har fundet det en bemærkning til butikken værd. Man må konkludere, at køberne har været tilfredse, ligesom de professionelle importører.
Det samme gælder de danske anmeldere. Vinavisen var som altid lykkeligt forelsket og stangede fluks fem stjerner ud til den fortyndede amarone med ordene: ”Elegant og lækker rødvin – en af den slags kraftige amaroner, der skal “spises” med kniv og gaffel.”
Meget bedre gik det ikke for Niels Ehlers på sitet DeBedsteVine.dk, som blandt andet skrev følgende: ”Klassisk Amarone-duft. Meget lækker! … Smagen hænger meget bedre sammen med duften når den har stået lidt, og drikkes til mad, og den smager mere som “rigtig” Amarone. Ret lækker.”
Det er aldrig rart at blive fuppet. Eller at føle sig fuppet. Men nærværende sag om falsk amarone handler for mig at se mest om markedsførings- og deklarationslovgivning og meget lidt om vin.
Der er ikke noget ”falsk” over en vin, som kunden er glad for at have betalt en bestemt pris for, knappet op, nydt, drukket og for manges vedkommende sikkert købt igen.
Men etiketten – den var falsk! Og det er snyd. Fy!
Hej
Her blot en lille kommentar. Jeg er helt enig i, at kunden er blevet snydt, men også at man har fået en god vin til pengene! Jeg har ved flere smagninger i Superbest haft fornøjelsen at smage den pågældene vin, og mit indtryk var, at det var en en udemærket vin, der smagte godt! Men det var også en vin, som jeg fortalte, hvem der nu ville lytte, at det netop var en sådan Amarone, som ikke kunne kaldes for en rigtig Amarone… for man kan simpelthen ikke få en ordentlig Amarone til 80 kr. (tilbudspris) Det kan simpelthen ikke lade sig gøre. Jeg stod for udskænkningen af Cesaris ripasso Bossan ved samme lejlighed, en vin der til normalpris sælges for 150 kr. og som på denne smageaften var på bud til ca. 120 kr. flasken. Og alle var enige om, at denne vin var klasser over den pågældende Amarone.
Nu har vi så fået forklaringen på, at denne vin ikke kunne hamle op med en ripasso… men der er stadigvæk mange alt for mange billige Amaroner i supermarkederne, der ikke kan leve op til sit navn, men det er en hel anden historie.