array(0) { }
Guide til restauranter, caféer og natteliv
i Danmark. Artikler om mad, vin,
inspiration, baggrund og opskrifter.
Bistro Boheme

Bistro Boheme

Køkken: Fransk

Område: København K

På Bistro Boheme på Esplanaden er der højt til loftet både gastronomisk og bogstaveligt.


Restauranten er indrettet i to plan med restaurant og selskabslokaler med egen bar og plads til 40 gæster på førstesalen. Selskabslokalet er også meget velegnet til dagsmøder. Udendørs er der en række pladser med sol til op ad eftermiddagen, og i stueplan er der restaurant og lounge, hvor man kan drikke sig et glas champagne i de bløde møbler eller bare komme forbi til en kop kaffe.


Men Bistro Boheme er først og fremmest en restaurant og et af byens mest populære brasserier. Prisniveauet er ikke billigt, til gengæld er kvaliteten altid i top. På menuen finder man fx franske klassikere som andekonfit, snegle i hvidløgssmør, bøf bearnaise og kalvetatar, som er lavet fra bunden af gode råvarer og anrettes med en del mere finesse end på et gennemsnitligt fransk brasserie. Til frokost serveres flere af aftenkortets brasserieretter og desuden klassisk dansk smørrebrød.


Vinkortet på Bistro Boheme er et kapitel for sig sig, for restauranten har et stort og mangfoldigt udvalg af vine i alle prisklasser, heraf mange topnavne, som det ellers kan være svært at få fat på. En lang række topvine såvel som mere prisbillige alternativer fås på glas fra vinoteket, hvor man selv tapper, hvad man har lyst til.


Restauranten er meget populær, så det er en god idé at bestille bord inden ankomst.

Kontakt

Esplanaden 8
1263 København K

Telefon: 70 22 08 70
360º billede

70 22 08 70

 

Praktisk info

Profil: Luksusbrasserie på Esplanaden

Åbningstider:
Mandag - onsdag: 11.30 - 24
Torsdag 11.30 - 01
Fredag - lørdag: 11.30 - 02
Søndag lukket

Priser:
Hovedretter fra 185,- til 235,-
Menuer fra 400,- til 600,-

Siddepladser: Ude 44, Inde 150

Andet:
Bar, Café, Cocktailbar, Forretningsfrokost, Forretningsmiddag, Højere pris, Lounge, Mellem Pris, Restaurant, Romantisk, Udeservering