Baronens
Køkken: Dansk, Internationalt, Smørrebrød
Område: København N, Vest for København
Baronens på Frederikssundsvej serverer dansk mad i god, gammel stil, og de rummelige lokaler er indrettet derefter: Her er mange finurlige detaljer med nostalgiske overtoner.
Men især er stedet kendt for de populære selskabslokaler, hvor man kan servicere fra 20 og helt op til 150 spisende gæster. De meget flotte lokaler i underetagen går direkte ud til den hyggelige gårdhave, og alle rum er flot indrettet med masser af royale billeder og curiosa, gamle smukke træstole med rød velour og store kandelabrer. Til selskaber kan køkkenet klare alle ønsker. Køkkenstilen er hovedsagelig klassisk dansk/fransk selskabsmad, som man bliver mæt af.
Baronens tilbyder derudover også catering. Fra søndag til torsdag lokker restauranten med stegt flæsk ad libitum.





















