Atlas Bar
Køkken: Fisk og Skaldyr, Internationalt, Vegetarmad
Område: København K, Indre By
Atlas Bar ligger placeret i kælderen på hjørnet af Larsbjørnstræde/Studiestræde i Københavns latinerkvarter.
Menuen bliver hver dag skrevet på en tavle i baren, idet der ikke er et fast menukort. Udvalget varierer afhængig af sæsonen, men her tilbydes altid et stort antal retter fra eksotiske lande samt et stort udvalg af vegetarretter. Fx kan man ofte støde på retter som struds, sværdfisk og forskellige udskæringer af oksekød fra hele verden.
Der laves friskpresset juice og serveres forskellige kolde og varme drikke og et lille udvalg af vine, primært franske.
Lige over Atlas Bar ligger thairestauranten Flyvefisken, som har de samme ejere. Der er mulighed for takeaway og catering ud af huset fra begge steder.















