Egentlig ikke. Det kan da godt være, der er mange gengangere uge efter uge, men for pokker, de der knolde, små som store, har mange anvendelsesmuligheder. Og der er meget mad i dem! Så på en måde er det lidt forkælet ikke at være begejstret og i stedet bruge tiden på at gå og sukke efter sukkerærter og andre for vintersæsonen sære kuriositeter.
Smag på ordet
Tag nu bare ræddiken. Du kan starte med at smage på ordet. Ræd-di-ke. En hvilken som helst udlænding ville knække halsen på det ord; 'rødgrød med fløde' må til sammenligning nærmest betragtes som en lise! Smager det lidt bittert, ordet? I så fald er det ikke uden grund.
Ræddiker er i familie med radiser og har ligesom disse denne her skarpe lidt bitre smag, der kan være fantastisk skøn, men som også kan fremkalde nogle sære grimasser i folks ansigter. Efter sigende kommer de fra Asien og har også været tur inden om Mellemøsten, inden de landede i den kolde, hårde danske muld. Ræddiker kan være lange og tynde som gulerødder eller små og tykke majroer eller rødbeder. Og de kommer i flere farver. Skrællen er i øjeblikket ret grov, og det er en god idé at skrælle dem. Men når det først er gjort, kan de sagtens spises både rå og braiseret. Sikkert også pulveriseret, frysetørret eller vakuumeret og bagt ved 17 grader i 47 timer.
Fra inder til ræddike
Nu var Spiseliv for nylig i inder-mode, og den kvikke læser vil måske tænke, Okay, der er godt nok langt fra inder til ræddike. Men det sjove er, at ræddiken faktisk var en tur forbi indergryden forleden, og det var egentlig der, hele ideen til UG – Ugens Grøntsag opstod. Det foregik nogenlunde sådan her: Nikolaj fra Den Grønne Butik i Gentofte solgte mig en Sødam kylling, og ved samme lejlighed mente han, der skulle nogle sorte ræddiker i min kurv. Godt så. Kyllingen blev parteret, og forskellige dele blev anvendt til forskellige formål. Med tanke på inder-stemningen måtte noget af den – det blev brysterne – naturligvis marineres i noget yoghurthalløj (ligesom Kylling Tandoori hos Karry Sutra) og braiseres med blendet ingefær, hvidløg, diverse krydderier i smukke farver undsoweiter. Men vi havde hverken basmatiris eller okra (!). Heller ingen blomkål, som der også tit er i. Til gengæld havde vi ræddiker og selleri. Og røde linser. Og en flaske tomatpuré. Ergo var det det, der røg i. Og ræddikerne kom altså virkelig til sin ret. Stadig med bid var de, så man stadig tydeligt kunne mærke sådan en frisk bitterhed, og så i den der stærke, krydrede og ganske let sødlige ret. Det var – helt perfekt. Efter en dag på (nye) ski i Vallåsen (kan også anbefales). Hertil Sagesse fra Domaine Gramenon i Rhône. Det var nok en hvidvinsret, men det var rødvin, man trængte til.
Så velkommen til min verden, lille ræddike. Du er et herligt bekendtskab. Efter inder-succesen lavede vi bønnesuppe med italiensk salsiccie (endnu en – billig – vinterklassiker), også denne gang med ræddiker. Og på Baghavens hjemmeside har jeg set ræddiker serveret rå med estragonmayo, det må også være helt ideelt med den sødme, som estragon + mayo tilfører. Ligesom mandolin-tyndtskårede ræddiker i salat med finthakket skalotteløg er toppen. Konklusionen må være, at ræddiker kan alt og lidt til, mindst. En lille billig knold med masser af smag (og rig på C-vitaminer), tilmed pæne.
We love ræddiker!
