Bogen 1001 steder du skal spise inden du dør, beskriver restauranter i hele verden og det er lige fra små lokale bistroer, familie restauranter til ultra moderne og verdensberømte restaurationer. 

I Danmark er der cirka 4.500 restauranter og blot 4 restauranter er beskrevet i denne bog, hvoraf den ene er Tivolihallen på Vester Voldgade i København. De 3 andre er Noma, Kødbyens Fiskebar og Geranium.

I beskrivelsen af Tivolihallen bliver der lagt vægt på den varme velkomst alle får, uanset om de er stamgæster eller turister, når de træder et par skridt ned og ind til, hvad der minder om en klublignende stemning, de mange variationer af smørrebrød og ikke mindst den unikke og historiske udsmykning i restauranten.