Spiseliv

Café Petersborg

I den modsatte ende af kastellet nær Esplanaden begynder Frederikstaden, som i 1700-tallet blev konstrueret for at udvide hovedstaden med et kvarter i international stil. De fornemme boulevarder slanger sig omkring Amalienborg, mens Bredgade både byder på synagoger, byens gamle hospital (nu Designmuseum Danmark), gallerier og frokostrestauranter. Café Petersborg er en af landets ældste af slagsen og lå i selv samme bygning som det russiske konsulat. Spisestedet tiltrak derfor mange af de de russiske sømænd, som kom på visit i København, og deraf navnet. Her kan du enten nyde en klassisk frokostplatte med godt smørrebrød, eller vente til aftenmaden, hvor der bydes på gode bøffer, biksemad a la Petersborg eller en klassisk omgang frikadeller med rødkål og kartofler.  

Store Bededag: Her skal du spise og spadsere på voldene_1

Bistro Boheme

På Esplanaden ligger endnu en institution i det københavnske restaurationsliv, nemlig en af byens absolut mest foretrukne bistro'er, der troede på konceptet langt før det blev mainstream at hygge med fritter, bøffer og franske desserter i finanskrisens kølvand. Idag har mange restauratører lagt deres drift om til netop brasserie-stilen, men det har ikke resulteret i kundeflugt fra Bistro Boheme, tværtimod. For mange er det smukke lokale med spejle på væggene og højt til loftet et stamsted, hvor man mødes til hygge, lækker brasserie-luksusmad og god vin. Retterne er solide, så derfor er det perfekt at kunne brænde kalorierne af på voldene bagefter.   

Store Bededag: Her skal du spise og spadsere på voldene

Asador

Spis en dejlig frokostbøf eller den store argentiske grillaften med Parillada og empanadas. Asador er et rustikt bøfhus med udgangspunkt i det argentiske køkken og lækre menuer at vælge imellem. Hygge stemningen i stuerne eller i gårdhaven om sommeren er helt fantastisk, så kom ind og lad tjenerne forkæle dig med god vin i glasset og lækre grillede steaks på tallerkenen. 

Picture

Rabes Have

Dette er så absolut en af Christianshavns gemte perler, og ligger på Langebrogade, der går skråt fra Langebro og ned til kvarterets kanaler. Du har sikkert set facaden flere gange før uden at vide, at der bagved ligger en idyllisk gårdhave klods opad voldene, og at huset er en ægte-Christianshavnermagnet hos både lokale og forretningsfolkene, der ynder at spise en klassisk dansk frokost her. Her blev flere af scenerne fra tv-serien Bryggeren desuden også skudt, og den sammensunkne bygning med de lavloftede stuer og vægge fulde af minder og patina bliver vel næppe et mere autentisk sted at nyde et godt måltid forinden turen på voldene begynder. Huset er opkaldt efter købmand Rabes, der åbnede stedet som brændevinsbrænderi i 1678, og man kan stadigvæk få den stærke drik i skøn forening med lækker sild og deslige her.  

Picture

Ravelinen

Lige ved overgangen mellem Christianshavn og resten af Amager ligger Ravelinen – endnu en historisk bygning, der sammen med et par andre bevarede huse udgjorde det toldsystem, der kontrollerede varerne, som gik ind og ud ad hovedstaden fra Amagersiden. Huset er opført i 1728 og er bygget mellem to af Christianshavns voldes bastioner: Elefantens Bastion og Løvens Bastion. Det betyder at Ravelinen er det perfekte sted at nyde en god frokost eller en omgang aftensmad i forbindelse med den traditionsrige bededagsspadseretur. Det gule hus med de røde skodder åbnede i 1942 som restaurant og traktørsted, og herfra har man en pragtfuld udsigt over voldgraven med kig til de christianshavnske kolonihaver. På Ravelinen nyder man veltillavede, danske husmandsretter så som torskeryg, kyllingebryst og hjemmelavede tarteletter, og til dessert er citronfromagen med karamelliseret havregryn, brændt marengs og friske citrusfrugter ganske berømt.