Bæredygtig brunch i Aarhus

På Cafe Kaffegal i Nørregade er der fokus på økologi, bæredygtighed, fairtrade og dyrevelfærd, hvilket også betyder at hvis man er til brunchbuffet, så anbefales det at bestille brunch og bord i forvejen. Brunchbuffeten laves nemlig – med tanke på at minimere madspild – ud fra antallet af bordreservationer.    Alternativt er der både en morgenmadstallerken og en brunchtallerken, hvor de rimelige priser starter ved 59 kr.   

Økologisk brunch i Aarhus

Også på Cafe Clad på Frederiks Alle kan man spise økologisk og bæredygtig brunch, som på én gang er sund og super lækker. På brunchen er fx yoghurt med rugbrødscrunch, kikærtemos, frisk frugt, blødkogt æg, oste, pølse og nutella – det meste øko.    Desuden er der blandt meget andet lækre, friskpressede juicer og en hyggelig stemning i den lille cafe.  Picture

Luksusbrunch i Aarhus

Hver søndag serveres en super lækker brunchbuffet hos brødrene Koch på restaurant Det Glade Vanvid. Du vil opleve en overdådig brunch ud over det sædvanlige, som kan nydes med udsigt over den smukke lystbådehavn i Aarhus.    Til denne brunch liver man forkælet med både kendte brunchklassikere og man vil blive overrasket af nye spændende retter. Bordreservation er nødvendig.   

Fransk brunch ved Banegårdspladsen

Bag TGV Cafe står ejerne af den gode Restaurant Ét, hvilket i sig selv siger noget om kvaliteten. Cafeen ligger lige ved Banegårdspladsen og byder blandt andet på friskbagte croissanter og mini croques.   Brunchen sammensætter man selv ud fra et lille kort med blandt andet røræg, brunchpølser fra slagteren og røget laks fra Havnens Fiskehus.  Picture

Billig morgenmadsbuffet ved Åen

Det gode brasserie i Hotel Ferdinand serverer hver morgen fra klokken 8-10 en traditionel og ukompliceret dansk morgenbuffet lavet af gode råvarer. Prisen er bare 65 kroner.    Fra buffeten kan man spise så meget, man vil, og desuden kan der tilkøbes kaffe, the og juice efter eget valg.