Café Noisette

Midt i Horsens ligger Café Noisette, der er drevet af franske Christophe, der selv importerer flere franske specialiteter, og du kan nyde den klassiske Bouillabaisse, en fransk fiskesuppe med en dyb og rund smag, eller en sprød og skarp Chêvre Chaud.

Restaurant Provence

Med hovedvægt på fisk og skalddyr i høj kvalitet finder du retter fra det sydfranske køkken på menukortet hos Restaurant Provence, der har ligger i Aalborg i 24 år. Nyd især det lækre brød, der importeres fra den verdensberømte bager Poilâne i Paris.

Brasserie Belli

Det kendte brasserie er en klassiker i Aarhus, og har altid været kendt for det velsmagende, franske bondekøkken, der præger menukortet. I de afslappede omgivelser kan du nyde en Boeuf Bourguignon, der simrer og giver varmen eller den klassiske dessert Tarte Tatin, som brasseriet udfører til topkarakter.

Brasserie Grand

For en klassiske fransk bistromenu kan du træde ind i Brasserie Grands lokaler på First Hotel Grand i Odense. Er du modig, kan du prøve stedets sublime frølår til forret, efterfulgt af grillet lammefilet fuld af karakter inden du slutter af med den runde, bløde Gateau Marcel.

Bistroteket

Stemningen er uprætentiøs og personlig hos Bistroteket i Randers. Maden er fransk-inspireret og du kan få lækre moules, dampet i hvidvin, fløde og hvidløg eller en typisk fransk Croque Madame. Du får helt sikkert lyst til at blive hængede, så hvorfor ikke også nyde et udvalg af dejlige oste, mens efterårsvinden blæser udenfor.