Tidligere på måneden deltog den odenseanske kok og restauratør, Lars Knudsen fra Skovbakken Restaurant Zoo, i den fynske semifinale i Danmarks Bedste Smørrebrød 2015. Her brillerede den erfarne kok med sine højtbelagte kreationer og sikrede sig derved en plads i finalen. Det har givet Lars Knudsen mod på at udvide Skovbakken Zoo Restaurant med klassisk højtbelagt fast på frokostkortet.

Skovbakken Restaurant Zoo sætter klassisk vinder på kortet
Danmarks Bedste Smørrebrød er en landsdækkende konkurrence, der i år har hhv. sjællandsk og fynsk semifinale forud for det endelige opgør i København den 30. august. Her kan hold bestående af en udlært kok/smørrebrødsjomfru og en elev stille op og dyste i de fælles konkurrencekriterier.

Til den fynske semifinale dannede Lars Knudsen hold med sin elev Peter Buch Hansen og gik videre til finalen side om side med blandt andet forrige DM-vinder, Rasmus Kjær, og endnu en fynsk finalist; Jeff Scott Foster (fra tidligere Restaurant 5 i Svendborg). Her skulle de alle præsentere deres bedste fortolkning af smørrebrød med hhv. sild, æg, indmad, flæskesteg og en vegetarversion.

Gæsterne dømmer med – det kan du også
Semifinalisterne til dette års konkurrence om Danmarks Bedste Smørrebrød blev udvalgt på baggrund af bedømmelser fra både de madglade gæster og et reelt dommerpanel. Alle nysgerrige kan nemlig købe billet til finalerne og spise med til konkurrencemiddagen, hvor gæsternes bedømmelse vægter 30 % og dommernes 70 %. Der var således bred enighed om at sende Lars Knudsen videre til finalen.

Har man ikke tid og lyst til en udflugt til hovedstaden for at få en bid smørrebrød til finalen, så kan gæster allerede fra uge 35 nyde det klassiske smørrebrød fast på frokostmenuen i Skovbakken Restaurant Zoo på Sdr. Boulevard hver tirsdag til fredag mellem kl. 12.00 og 16.00. Som noget nyt i stil med den traditionelle smørrebrødsmiddag byder frokostkortet også på flæskeæggekage, lunchtallerken, Pariserbøf og andre gode klassikere.

Kort om Skovbakken Restaurant Zoo - og vejen dertil
Skovbakken har i mange år været en velkendt selskabsrestaurant drevet af parret Lars Knudsen og Birgit Knudsen. I foråret 2015 udvidede de dog efter 19 års virke på stedet og åbnede et aften-brasserie som et nyt skud på stammen.
Som navnet lyder, ligger Skovbakken Restaurant Zoo lige op ad zoologisk have, og derfor kan man faktisk sejle fra Munke Mose med åfarten ud til Skovbakken, hvor tjenerne tager i mod ved broen og guider op til restaurantens terrasse inde i Zoo. Er man ikke så søstærk, er der heldigvis også rigtig gode, gratis parkeringsmuligheder lige over for på Sdr. Boulevard.

OBS: Skovbakken anbefaler bordbestilling. Bestil, se menuerne og læs mere om åfart og andre skægge zoo-samarbejder på www.skov-bakken.dk

Skovbakken Restaurant Zoo, Sdr. Boulevard 314, 5000 Odense.
Frokostmenu på hverdage kl. 12-16 (mandage lukket).
Derudover brasseriemenu med vinmenu torsdage og fredage kl. 18-24 samt selskaber og catering.