En lempelse betyder, at man på regulerede vilkår kan få åbnet op for, at også unge mellem 15 og 18 år, ligesom i detailhandlen, får muligheden for at søge ansættelse i restaurationsbranchen. Med en ændring har DRC samtidig en forventning om, at der kan blive vakt en tidlig interesse hos de unge i forhold til at gøre karriere i hotel- og restaurantbranchen. Reglen der stammer tilbage til det 18. årh. og udviklingen i dagens restaurationsliv har i mange sammenhænge gjort forbuddet i bestemmelsen meningsløst. Derfor betragter DRC det som et stort skridt i den rigtige retning, at reglen nu står til at blive ændret med Regeringens vækstpakke. ”De unge vil gerne og hvis de får lov, så er der også chance for at de går i lærer og det er der et stort behov for. Jo mere erfaring de får med faget inden de fylder 18, jo bedre service kan de give når de senere får arbejde som tjener” lyder det fra formand for brancheforeningen Danmarks Restauranter & Cafeer, Jacob Niebuhr. Med en ændring af bestemmelsen ser DRC, at der skal iværksættes den fornødne information og andre relevante tiltag, der kan sikre hensyntagen til de unge, der måtte have lyst til at arbejde i branchen.

Ændringen betyder en styrkelse for turismeerhvervet
Ændringen betyder samtidig en generel styrkelse af turismeerhvervet, hvor særligt de danske sommerland og andre turismerettede sæsonforretninger vil kunne drage stor fordel af ændringen. ”Med en ændring af § 27 får vi en tiltrængt udvidelse af branchens rekrutteringsbase, der betyder, at vi som branche nu står bedre rustet til at møde regerings vækstplan for dansk turisme – det er meget positivt”, siger Jacob Niebuhr. I Danmark kan det være svært at konkurrere på prisen, når det handler om at tiltrække turister. Med den forestående ændring af § 27, skabes der incitament til, at mindre opgaver kan lægges ud til ung arbejdere, så man i branchen kan få bedre overskud til at fokusere på den gode service og oplevelser, som billetsælger til turisterne.