“Det gik rigtig godt - vi vandt jo. Jeg synes, at vi havde et godt bud, men man aner ikke, om man er købt eller solgt, og jeg fik da også varme kinder, da jeg skulle anrette. De retter, vi serverede, var i bund og grund som det udtryk, vi også arbejder med på restauranten til hverdag, hvor nogle af de andre deltageres retter måske var mere konkurrencemadagtige. Jeg havde nok en god dag, men jeg synes nu også, der var en meget god ligevægt mellem emnerne på tallerkenen.”
De to retter, Rasmus Grønbech vandt med, var forretten fasanbryst tilberedt med nordiske krydderier og serveret med råmarinerede kastanjer, bitre salater, perleløg og comice-pærer pocheret i juice af jordskokker samt hovedretten “Hyldest til efterårets røde og grønne kåltyper,” hvor gråandebryster udover kål fik følgeskab af havesyre-puré, citrusurter og valnødder a la creme.
Retterne lægger sig som nævnt op ad den madstil, man møder på hans restaurant, Grønbech & Churchill, og det falder Rasmus Grønbech naturligt at lave mad med vildt, som er en råvare, han holder meget af, og som er i sæson netop nu.
“Det føles rigtigt at være med til at hylde det danske vildt, som er virkelig lækkert. Det skal bare bruges, mens det er her.”
Læs med under reklamerne, hvor du bl.a. kan blive klogere på, hvilken slags mad, Rasmus Grønbech laver derhjemme og hvad han ikke kan fordrage.
"Jeg kan ikke fordrage ligegyldighed."
Hvorfra har du din interesse for mad?
Helt tilbage fra barndommen. Jeg har altid elsket at gå ud og spise og lave god mad derhjemme, og min far og jeg lavede sjov med, at vi skulle have en restaurant en dag.
Hvilken slags mad laver du derhjemme?
Jeg vælger gerne den sløve tilgang, hvor alt hvad der kan være i én gryde bliver til en ret. Det handler først og fremmest om at få så lidt opvask som muligt, men man kan faktisk lave rigtig god mad på den måde.
Hvad er din mest mindeværdige madoplevelse?
Da jeg var 18-19 år arbejdede jeg på Chateau Eza i Sydfrankrig, og vi havde sparet alle vores drikkepenge sammen til at spise på Alain Ducasses Le Louis XV. Jeg følte mig helt forkert og alt for ung, men det var en voldsomt stor oplevelse.
Hvad kunne du spise hver dag?
Jeg har ikke én ting, jeg kan spise hele året, men lige nu er det østers, om foråret Søren Wiuffs asparges, om sensommeren bær og om efteråret er der ikke noget bedre end skovsvampe.
Hvad kan du ikke fordrage?
Jeg spiser alt men kan ikke fordrage ligegyldighed - at få serveret mad uden nærvær og engagement.
Hvad er din største last?
Mine venner vil nok sige, at jeg arbejder lidt for meget. Jeg tror, de savner mig, og jeg savner også dem.
Har du et gastronomisk idol?
Alain Ducasse, som laver klassisk og i virkeligheden bondsk mad med ydmyge råvarer, men som bare er hamrende interessant. Alain Passard for hans raffinerede tilgang til grøntsagen. Og Pierre Gagnaires vildskab og craziness, som ganske vist nogen gange flopper, men som er genial, når det lykkes.
Hvordan synes du, det står til med gastronomien i Danmark?
Det står da fantastisk godt til. Man kan ikke rejse rundt i verden uden at blive spurgt, om man arbejder på Noma eller om man kender nogen, der gør. Og det gør man jo. Så fortæller jeg, at vi er stolte af Noma, men der er faktisk også rigtig mange andre, der gør det rigtig godt, og som laver deres eget uden at læne sig op ad det, Noma gør.
Har du et mad/restauranttip til læserne?
Jeg vil klart anbefale Hos Fischer. David Fischer har en meget personlig tilgang til det italienske køkken og laver rigtig god mad i frie rammer til menneskepenge.
