Lækre biler, Kendisser og God mad…..

Den Internationale Racing Festival rykker teltpælene til hjemstavnen for Dansk racersport, der hvor krumtappen for det hele startede, på Roskilde Ring i 1955.
Med et spændende baneforløb, midt i byen, der omliggende samtidigt giver optimale udstillermuligheder, her i Sjællands hjerte, og som oveni købet besidder Danmarks bedste tilkørselsforhold.

Med Kevin og Jan Magnussen i spidsen for et stjernespækket felt af internationalt kendte racerkørere vil traditionen for det ypperste ud i automotive drømme blive orkestreret efter eventens devise: ”Kun det bedste er godt nok! Derudover, vil det være ”de helt store huse” fra den automotive ”haute couture”, og dermed de hurtigste produkter fra bl.a. Ferrari, Bugatti, Maserati, Aston Martin, Lamborghini, Corvette, Porsche, Mercedes-Benz, Alfa Romeo, Lotus etc. som altid har fundet vej til det danske publikum via Den Internationale Racing Festival.

Traditionen tro vil disse ultimative kreationer blive bibragt og fremført til glæde for hele landets bilelskere og entusiaster således at toppen af køreoplevelser igen kan både ses og nydes, på egen krop, og TV-, film- og radiostjerner vil sørge for kvalitets underholdningen af bedste skuffe.

Med alle disse stjerner på og uden for banen, skal vi også have stjerner indenfor mad og drikke som passer til dette store Event.

Store Børs vil stå med en kæmpe madbod, pladseret mellem Jan og Kevin Magnussen Team og Ferrari, med lækre hjemmelavede retter som let kan spises stående.

Racing Day Menu
• Chili con carne med ris kr. 50,-
• Kylling Jambalaya kr. 50,-
• Brandvarm tomat suppe med lidt tilbehør i kr. 35,-
• Karamel muffins kr. 20,-
• Chokolade muffins kr. 20,-


Åbningstider på Roskilde by-Ring efteråret 2014
Lørdag den 25. oktober fra kl. 8.00-18.00 og søndag den 26. oktober fra kl. 8.00-18.00.
Entre billet pris kr. 50,- (Børn under 12 år er gratis)