Råvarefestival og bugnende efterår: Roskilde er atter sin egen

”Der er hyggeligt her, ikke sandt?” spørger damen under baldakinen, og folder dagens Politiken sirligt sammen. Bag hende skimter man profilen af Roskilde Domkirke, og foran os breder Roskilde Fjord sig for enden af Byparken. ”Jeg går rigtig meget ud i min by, og her åbner hele tiden nye steder”, fortæller hun. Og skønt Spiseliv aldrig nåede at få kvindens navn, gjorde hendes udsagn alligevel indtryk. For én ting er anmelderne, der i de sidste år er begyndt at rette deres opmærksomhed mod de mange gastronomiske tiltag, som bobler frem i Roskilde, noget andet er den lokale opbakning til de lokale restauranter, som øges for hvert år.

Damen med avisen sidder denne solbeskinnede septemberdag på terrassen i Pipers Hus – et populært spisested, der stammer helt tilbage fra 1922, og på fin vis tegner fjordbyens seneste udvikling. Indtil sommeren 2013 var stedet forbeholdt selskaber og gik under navnet 'restauranten i byparken', men så overtog Peer Seipelt driften af huset og besluttede sig for at genoplive stedets ånd. Han døbte det Pipers Hus og har skabt en gæstfri oase, der er åben alle dage, fra morgen til aften. Og på denne dag er der rift om pladserne, og Peer har travlt ved bordene:

”Der er helt klart vokset en ny selvbevidsthed op hos folk i Roskilde om, at man ikke behøver tage ind til København for at få et godt måltid. Egentlig har Roskilde altid været sin egen, og i takt med det nordiske køkkens fokus på lokale råvarer har vi genopdaget hvor mange lækre ingredienser, som oplandet her omkring fjorden kan byde på, Det gør de lokale stolte og forstærker glæde ved at spise ude”, siger Peer.

Folk valfarter hertil fra København

Den årligt tilbagevendende madfestival RO:KOST, som hvert år løber ad stablen i uge 41, er netop blevet skabt for at sætte fokus på de lokale smage. Arrangøren bag konceptet er VisitRoskilde og ildsjælen bag Danmarks bedste æblemjød, Karin Sloth. Hun brygger sammen med sin mand Snoremark Æblemjød i Roskildes opland og fik for nogle år siden idéen til en festival, der skulle sætte fokus på hele Roskildes spisekammer. I dag er RO:KOST velforankret både hos restauranter og lokale og går ud på, at byens gode spisesteder serverer en 2-retters menu baseret på mindst 5 lokale råvarer. Menuen koster 250kr og er blevet så populær, at folk endda kommer rejsende med tog og bil fra København:

”Der var helt proppet sidste år, og det skal det nok også blive i år”, fortæller Flemming Haahr. Han åbnede i efteråret 2015 Restaurant Moehr sammen med chefkok Peter Møller. Det skete i historiske præmisser – mere nøjagtigt lige dér, hvor Roskildes legendariske Café Druedahls i flere år havde været Roskildebeboernes sociale vandingshul, og hvor de erhvervsdrivende på byens hovedstrøg var vant til at mødes. Moehr har på meget kort tid udviklet sig til at være en af Roskildes mest spændende restauranter, hvis moderne smørrebrød og gedigne retter sætter en høj standard i byen. Stedet blev af Den Danske Spiseguide udvalgt som en af de restauranter, der var med i feltet om at vinde guidens pris som årets gennembrud. Så vidt vides har ingen andre restauranter i Roskilde nogensinde opnået samme hæder. Og Da Spiseliv i den forbindelse talte med Peter Møller om den positive udvikling i byen, pegede han på det gode miljø: ” Her er fantastisk, den bedste stemning, hvor alle kender hinanden, og dette bør også afspejles i bybilledet. Vi længes efter at gøre Roskilde til det, byen var før krisen, med blomstrende handel og livsnyderi”.

Genrejsning efter bank-krakket

For Roskilde er ikke længere lig med Lise Nørgaard og vikingeskibene. Under krisen trak Roskilde Banks krak lange spor i de lokales økonomi, og butikker lukkede på stribe. Byen er dog efterhånden kommet sig, og det er også i dét lys, at værdsættelsen af det lokale skal ses. Endelig har Roskilde atter noget at være stolt af, og ikke kun skamme sig over. Flemming har også bemærket strømmen af københavnere og Sjællands øvrige byer, der sidste gang kom til Roskilde i anledning af RO:KOST, og det er netop sådan en opmærksomhed, som byen har gavn af. Den drypper på alle de øvrige erhvervsdrivende i byen, også på et sted som Cafè Korn, det tidligere Landmad, som ligger i en forbløffende smuk bygning med tagvinduer og driver en café kombineret med delikatesser og kolonialsalg af lokale varer.

I år deltager i alt 11 restauranter i RO:KOST 2017. Deriblandt finder vi klassiske steder som Mumm og Store Børs, men den største helhedsoplevelse vil man uden tvivl få på Restaurant Herthadalen, som ligger i forbindelse med Ledreborg Slot midt i den nyudnævnte nationalpark Skjoldungernes Land. Selve Herthadalen ligger som et smukt bindingsværkshus for enden af Nordeuropas længste park, cirka 12 kilometer syd for Roskilde og med udsigt udover Knapsø.
Fasanerne flyver op og skræpper på denne sene septemberdag, hvor restauratør Mikkel Jerger tager imod. Han har opbygget en solid forretning med fokus på selskaber, men tilbyder også a la carte-retter om fredagen fra marts til december og frokost i hverdagene i sommerhalvåret.
 

Jord til bord med mening

Under dette års RO:KOST serverer Herthadalen en menu baseret på råvarer fra Mejnerts Mølle, Hegnsholt, Sagnlandet Lejre, Søris, Herslev Grønvirke, Kiselgården, Søtofte Jordbrug og Øllingegård, men tanken om det lokale er langtfra fremmed for Mikkel. Tværtimod er der få steder i Danmark, som kan bryste sig af så et vellykket fokus på jord til bord som Herthadalen, hvor man tilstræber at høste så mange råvarer som muligt i restaurantens egen nærhed.

”Jeg er selv vild med at spise inde i København, hvor jeg bor til dagligt, og selvfølgelig bliver man i Roskilde inspireret af strømningerne inde i hovedstaden, alt andet ville være uundgåeligt”, fortæller Mikkel. ”Men jeg kan godt synes at det klinger lidt hult, når Københavns restauranter fortæller om deres lokale råvarer og 0 kilometers politik. Jeg trækker på smilebåndet, for der er storbyen altså mindre privilegeret end her ved Roskilde, hvor vi vitterligt kan hævde at have tingene lige udenfor døren”, siger han.

Ligesom inde i Roskilde er tingene hele tiden i bevægelse herude på Herthadalen. Mikkel har fået sat en kæmpegynge op i træet nede ved søen, som er blevet umådeligt populær til bryllupsbilleder, og så skal han have overdækket sin ene terrasse, så den bliver til en slags vinterstue, hvor gæsterne kan trække ud og nyde lyset, også i de køligere årstider.

Besøget på Herthadalen og i Roskilde efterlader én med følelsen af et Midtsjælland, der er kommet i omdrejninger, og hvor de evige referencer og sammenligninger med København faktisk forstummer til fordel for en stærk egen-identitet. Der er sket en domino-effekt, hvor den ene succes bringer den næste med sig, og hvor drivkraften både udgøres af dygtige leverandører, visionære kokke og en ældgammel følelse af, at Roskilde heldigvis er helt sin egen.