Torsdag d. 6. november er det for 12. gang tid til "Ølentusiasternes J-dag", også kendt som ØJ-dag.

På denne dag har indtil videre 25 ølsteder landet over tilkendegivet at de vil begynde salget af julebryg fra udlandet og danske mikrobryggerier.

"ØJ-dag er 'J-dag for voksne'! Den henvender sig til folk der går op i hvad de har i glasset. Formålet er at få folks øjne op for bredden i juleøllet, både når det gælder udvalg og smag," siger Jan K. Hansen fra Ølbaren i København. ØJ-dag er fra 2003, hvor den blev indstiftet af og i Ølbaren.

"Dagen fungerer som et velsmagende alternativ til de gamle bryggeriers J-dag: Alle ølsteder eller bryggerier der mener at have noget interessant julebryg at byde på kan være med," siger Jan K. Hansen. "Juleøllet er en gammel tradition, men man får uden tvivl en bedre og mere givende jul hvis man tænker i friere baner når juleøllet skal i glasset!"

Der er fokus på kvalitet frem for kvantitet. Som Christian S. Andersen, Beer Here, så smukt udtrykker det: "I stedet for uhæmmet druk, letpåklædte nissepiger og millioner af PR-kroner er kvalitetsøllet i centrum. Da kvalitetsøl, kvalitetsmennesker og kvalitetstid hænger sammen er det et arrangement med en del mere substans i glasset om aftenen end suspekt stads på fortovet næste morgen."

ØJ-dag ligger altid den første torsdag i november da Ølbaren af princip ikke vil jule allerede i oktober.

På Ølbaren er juleøllet at nyde fra kl. 16 når der åbnes, bl.a. repræsenteret ved de bedste danske mikrobryggerier.

I 2014 afholdes ØJ-dag mindst flg. steder:

København: Amager Ølhus BarleyWine Brewpub Cafe Blågårds Apotek Cafe Globen Cafe Langebro Cafe Larsens Plaz Café Viking Lord Nelson Shamrock Inn Søernes Ølbar Taphouse Ølbaren Ølhandleren Ørsted Ølbar Åens Øl

Sjælland: Bagsværd Vinhandel Gustav Wieds Øl og Vinstue, Roskilde Skänk Øl- & Vinbar, Roskilde
Fyn: Cafe Biografen, Odense Carlsens Kvarter, Odense Christian Firtal, Odense
Jylland: Dronning Louise, Esbjerg Elkjærs Kaffe & Loungebar, Varde Fairbar, Århus C Studenterhus Århus You'll Never Walk Alone, Kolding
 

 For mere info: www.oelbaren.dk/oejdag