Torsdag d. 5. november er det for 13. gang tid til "Ølentusiasternes J-dag", også kendt som ØJ-dag.

På denne dag har indtil videre 28 ølsteder landet over tilkendegivet at de vil begynde salget af julebryg fra udlandet og danske mikrobryggerier.

"ØJ-dag er 'J-dag for voksne'! Den henvender sig til folk der går op i hvad de har i glasset. Formålet er at få folks øjne op for bredden i juleøllet, både når det gælder udvalg og smag," siger Jan K. Hansen fra Ølbaren i København.

ØJ-dag er fra 2003, hvor den blev indstiftet af og i Ølbaren.

"Dagen fungerer som et velsmagende alternativ til de gamle bryggeriers J-dag: Alle ølsteder eller bryggerier der mener at have noget interessant julebryg at byde på kan være med," siger Jan K. Hansen. "Juleøllet er en gammel tradition, men man får uden tvivl en bedre og mere givende jul hvis man tænker i friere baner når juleøllet skal i glasset!"

Der er fokus på kvalitet frem for kvantitet. Som Christian S. Andersen, Beer Here, så smukt udtrykker det: "I stedet for uhæmmet druk, letpåklædte nissepiger og millioner af PR-kroner er kvalitetsøllet i centrum. Da kvalitetsøl, kvalitetsmennesker og kvalitetstid hænger sammen er det et arrangement med en del mere substans i glasset om aftenen end suspekt stads på fortovet næste morgen."

ØJ-dag ligger altid den første torsdag i november da Ølbaren af princip ikke vil jule allerede i oktober.

På Ølbaren er juleøllet at nyde fra kl. 16 når der åbnes, bl.a. repræsenteret ved de bedste danske mikrobryggerier.
 

I 2015 afholdes ØJ-dag følgende steder:

BarleyWine - Admiralgade 21, Kbh K, Barry's Pub - Middelgade 14, Randers, Black Swan - Borgergade 93, Kbh K, Brewpub - Vestergade 29, Kbh K
Cafe Albert - Møllevangs Allé 151, Århus V Cafe Biografen - Brandts Passage 39-41, Odense Café Blågårds Apotek - Blågårds Plads 2, Kbh N Café Globen - Turesensgade 2B, Kbh K Café Langebro - Islands Brygge 1, Kbh S Café Viking - Ægirsgade 36, Kbh N Dia'legd - Viktoriagade 1, Kbh V Elkjærs Under Bøgen - Kirkepladsen 1, Varde Eriksen’s Vinhandel - Jyllandsgade 29, Fredericia Fairbar - Nørre Allé 66, Århus C Gustav Wieds Øl og Vinstue - Hersegade 11, Roskilde Highlanders Bar - Mindebrogade 5, Aarhus C Jernbanecafeen - Reventlowsgade 16, Kbh V Lord Nelson - Hyskenstræde 9, Kbh K Ordrup Bryggeri - Skovvangen 28, Ordrup Pegasus - Mysundegade 28, Kbh V Shamrock Inn - Jernbanegade 7, Kbh V Studenterbaren - Nordre Ringgade 3, Århus C Søernes Ølbar - Sortedam Dossering 83, Kbh Ø Taphouse - Lavendelstræde 15, Kbh K Voldby Købmandsgaard - Viborgvej 96, Voldby Ølbaren - Elmegade 2, Kbh N Ørsted Ølbar - Nørre Farimagsgade 13, Kbh K Åens Øl - Åboulevard 50, Kbh N