Da danskerne strømmede til billetkontorerne for at købe billet til Titanics rejse mod New York City i april 1912, gjorde de det blandt andet i Nyhavn – nærmere bestemt i Nyhavn nummer 5, hvor rederiet White Star Line, som byggede skibet, havde kontor. Og når solen står helt rigtigt, kan man stadig fornemme resterne af de destinationsnavne, som man dengang skrev direkte på vinduesglasset, på en af bygningen nederste ruder. New York. Sao Paolo. Rio de Janeiro. Især indefra stuerne, der før rummede billetkontoret, kan man fornemme spøgelsesskriften, og går man helt tæt på bogstaverne, ser det næsten ud, som om de er blevet ridset ind i glasset, som et bestandigt minde over noget så bastant og alligevel så flygtigt som et sejlskib., der ikke kunne synke.

Smørrebrød og kuriosa i Nyhavn Færgekro 
Og stemningen har ligeså noget særligt glorværdigt over sig, når man besøger ejendommens stue, hvor billetterne dengang blev langet over disken til de rejselystne danskere. Siden 1983 har Færgekroen ligget her og udgjort en af Københavns nok mest stemningsfulde smørrebrødsbeværtninger kendt for sine mange slags hjemmelavede sild og selvbryggede kryddersnapse – det mere folkelige spiseri foregår i kælderen, mens man ved at tage den gamle frederiksbergske sporvosgntrappe hæver sig op til stueplan får et flot overblik over Nyhavn. De gamle ruder fulde af små luftbobler sidder stadigvæk i, med originale vinduespartier, karme og knirkende gulve, mens der på væggene hænger motiver af skibe på oprørte have og skibsmodeller i loftet. Nedenunder knitrer det om vinteren i den store pejs, mens der overalt er masser af orginale elementer, som for eksempel det sort og hvidternede gulv fra det gamle Dagmar Teater.
 

Turistforening fraråder besøg i Nyhavn
Før Færgekroen rykkede ind i det gamle havnehus fra 1600-tallet lå her før Dansetten, en kælderbar med jukeboks og dans. Det var dengang Nyhavn var berygtet i hele Europa som et af Københavns farligste steder. Og det var risikabelt at bevæge sig herned for udenforstående, da man med stor sikkerhed kunne blive 'rullet' for alle sine ejendele af havnens skumle eksistenser. Tyverierne blev sat rigtigt i system i 1920'erne, hvorefter den danske turistforening helt frarådede folk at komme i gaden. Før Nyhavns opblomstring som et sted for løse piger og hårdtslående alfonser i kølvandet på pornoens frigivelse, var her et frejdigt miljø med smugkroer, hoteller med enkeltværelser og proviantering for de mange sømænd, der besejlede verdenshavene i 1800- og1900-tallet. Nyhavn i sig selv går helt tilbage til Christian den 5, der i anden halvdel af 1600-tallet anlagde stedet som et vigtigt centrum for handel og navigation med både Europa, Asien og de ny-opdagede kontinenter.

Cap Horn: modstandsbevægelse og økologi
Går man længere nedad Nyhavns solside når man det nuværende Cap Horn i nummer 21. Dette hus var også en base for det glade sømandsliv, og rummede engang 'Hotel Løven', med 25 små og store værelser. Det er om noget verdenskrigene, der især tegner Nyhavns udvikling. Mens det var efter 1 verdenskrig, at havnen først rigtig blev berygtet, var det under 2 verdenskrig, at stedet blev et symbol for den danske ånd og modstandbevægelse. Fordi Nyhavn var så usikkert at færdes i, blev stedet faktisk aldrig rigtig indtaget af tyskerne, som frygtede at bevæge sig derned. Det gjorde Nyhavn til et oplagt tilholdssted for modstandsbevægelsen, og Cap Horns lokaler med de mange trapper og små rum udgjorde et slags centrum for sabotagen mod tyskerne. Efter krigen blev Cap Horn berømt som vigtigt arnested for det københavnske jazzmiljø, da Papa Bues Viking Jazzband første gang spillede på Cap Horn i maj 1956.  

I 70'erne begyndte handlen i Nyhavn at gå nedad bakke: containerskibene holdt deres indtog og langsomt forsvandt sømændene – glædespigerne og hotellerne ligeså. I slutningen af 70'erne var Nyhavn nærmest lukket, men så skete den store forandring: i 1980 oprettede man gågade på solsiden, og langsomt men sikkert ændrede gaden karaktér fra at være en forfalden sømandsgade til et kulinarisk miljø med besøg af især turister fra hele verden. Cap Horn var en vigtig del af denne udvikling, for i starten af 90'erne fik stedet nye ejere, og blev gennemroveret med respekt for bygninges originale indretning. På dette tidspunkt indførte kok og madskribent Camilla Plum et økologisk køkken og skabte dermed Danmarks første økologiske restaurant. Idag er Cap Horn et helt museum i sig selv, med nipsting, historiske plakater og et flot glastag, der binder forhus og baghus sammen og er lavet af en bådbygger, så man får fornemmelsen af at sidde nede i en båd, når man spiser ved bordene her.

Det bestialske mord i nummer 65
Længere nede ad Nyhavn mod vandet har man i de seneste år gennemført vigtige renoveringer af havnens husfacader, og smukke detaljer kommer frem, blandt andet på huset i nummer 65, hvor der fra 1769 til 1800 boede en kompasmager. Han har fået udskåret et smukt relief over porten med figurer og en kompasrose, et splitfag og et sandur. Idag rummer ejendommen restaurant Kompasset, der i lyse, velrenoverede lokaler serverer kreativt smørrebrød med flot kig til kajen. Men det er inde bag bygningen i et lille, skævt baghus, at den måske mest dramatiske historie fra hele Nyhavn udspillede sig i 1830'erne, da et bestialsk mord fandt sted her. Det gik udover den excentriske Jens Peder Tønder, der ifølge rygtet var meget rig. Det kom 22-årige Petri Claudi Ferdinand Worm for øre – Petri var i pengenød, og besluttede sig for at slå Jens Peder i hjel med opiumkrydrede kager, mens han tog fransktimer hos hr. Tønder. Petri mistede dog tålmodigheden med kagerne og kvalte tilsidst Tønder med en snor, hvorefter han fandt en masse gemte penge rundt om i lejligheden. Da Worm fra én dag til den anden begyndte at bruge penge i stor stil fik man mistanke, og forbryderen blev pågrebet i Lübeck og derefter henrettet på skafottet i 1838 på Amager Fælled.