“Man skal følge med tiden og med bygningerne; alt det der med at tro, at man kan genskabe københavnerromantikken fra de gamle brokvarterer, er en helt forkert tilgang. For 10 år siden gik der køer rundt på de marker, hvor mine restauranter nu ligger. Der betyder, at jeg, sammen med alle brugerne af Ørestaden er med til at definere, hvad den bydel egentlig handler om. Og den rolle skal man tænde på.”

Og dét gør 37 årige Timo Hoffman i dén grad. I sådan en skala, at han efterhånden er blevet synonym med ikke kun Amager og øens nye bydel, der begyndte at skyde op i 00’erne på arealet mellem Amager- og Kalvebod Fælled, men også med begreber som mod, stædighed og pionérånd. Sidstnævnte har været karakteristisk for hans mangeårige virke indenfor faget. I 2004 åbnede han restaurant Toldkammeret på Bornholm og 2 år senere den københavnske restaurant Koefoed, hvor menuen var bygget op omkring solskindsøens aromaer, og således blev det første spisested i hovedstaden med et egnskøkken. Dengang var anmelderne dog ikke klar til en sådan forandring, så lige nu hedder Timos bornholmske fokus Sommer, en kombineret café og restaurant, der forkæler både fastboende og turister i Toldkammerets forhenværende lokaler i Allinge.

“Det lyder måske lidt højttravende, men ja, jeg kan godt lide at se mig selv som en slags pionér. Jeg kan rigtig godt lide at Ørestaden konstant er i forandring og at nye ting hele tiden skyder op, og synes det er vildt fedt at samarbejde med de bygherrer, hvor mine steder rykker ind. Der ligger meget energi i sådan nogle nye huse. De er fulde af mod og modernitet, og så er arkitekturen i dem jo rigtig spændende.”

“Jeg lader være med at banke brædder op og slæbe vintønder derind, for det ville være stik imod omgivelserne, se for eksempel Rambla, som jeg åbnede i 2013 overfor Fields. Selvom restaurantkonceptet handler om hyggelig, tapas-inspireret mad fra Barcelona, så er jeg tro mod byggeriet og værdsætter den megen stål, beton og glas. Kontrasten er rigtig fin, og folk hygger sig, fordi de ikke skal spille med på noget, men bare kan falde ind i omgivelserne. Café 8Tallet er det eneste af mine steder, som jeg ikke selv har indrettet, den stod klar, da jeg overtog det, da cafeen var tænkt ind som en integreret del af arkitekturen.”


Men hvor hører den nye Studie Street Grill henne i familien?

“Jamen hvor Rambla er en rigtig restaurantoplevelse med familie dining, åben grill og tasting menu, og Café 8tallet er det perfekte sted at slappe af og nyde en god burger, når man er på udflugt i Ørestaden, så ligger Studie Street Grill et sted midt imellem. Maden og stilen er stadigvæk storby-agtig med en afslappet stemning, hvor mange af retterne kan deles på bedste tapas- manér. Og så ligger Studie næsten helt oppe ved Islands Brygge, nærmere bestemt i byggeriet omkring universitetet og Tietgenkollegiet. I starten troede vi faktisk, at vi ville få vildt mange studerende. Dem får vi selvfølgelig også nogle af, der især nyder vores små pizzaer, men gæsterne har i stedet vist sig at være en fin blanding af lokale og universitetsgængere. Folk troede i starten, at navnet kun henviste til det at studere, mens ordet Studie imidlertid er en hilsen til både universitetet det nærliggende DR koncerthus og er en cadeau til alle de koncertgængere, som vi også håber på at kunne forkæle på restauranten. “

Måske hemmeligheden bag en restaurantsucces i Ørestaden netop er segmentering?

“Det tror jeg ikke - klientelet er meget blandet hos os, det er svært at vide hvem det er, der lige går igennem døren, men jeg tror på, at man i en ny bydel skal være meget opmærksom på folks vaner og tidshorisont. Da Ørestaden stadigvæk er et sted, hvor folk enten arbejder eller bor, er der nogle timer henover dagen, hvor det er ret stille herude. For eksempel vælter folk ind til frokost fra kl 12-14, og kommer så igen til aftensmaden, når de lige er nået hjem og vende. Men jeg tror som sagt også på, at restauranterne herude er medskabere af Ørestadens identitet og spisekultur. På Rambla er vores lørdagsfrokoster stadigvæk meget stille, men jeg bliver altså ved med at holde åbent. Kontinuitet er simpelthen nøglen til Ørestadens hjerte og rytme, sådan som jeg ser det. “