MEGAFOLKEKØKKEN I NØRREBROHALLEN

Spis med for 65 kroner, når vi fredag den 17. oktober kl. 17.30-20.30 inviterer til kæmpe mangfoldighedsmiddag ved langborde i Nørrebrohallen sammen med ”Send Flere Krydderier” og med plads til 800 spisende gæster. Kamelen Abu og æslet Pepe byder gæsterne velkommen. Maden bliver tilberedt af kvinder fra Send Flere Krydderiers køkken med baggrund i generationers kulinariske traditioner i Libanon, Marokko, Somalia og Pakistan. Der vil blive disket op med krydret marokkansk tagine – både vegetar og med oksekød, lækre salater og andre lækkerier. Meyers Madhus tænder op i grillen og griller surdejsbrød og stribevis af majskolber med urtesmør. Børn fra Tingbjerg, der har gennemført Kulinarisk Fritidsordning i Meyers Madhus, åbner en dessertbod, hvor de serverer krydret kage med karamelcreme, limeflødeskum og frisk frugt.

Fredag 17. oktober kl. 17.30-20.30. Nørrebrohallens multisal ved ’Den Røde Plads’.

Spisebillet: Voksne DKK 65
Spisebillet: Børn (3-14 år) DKK 45

LÆS MERE OG KØB BILLET HER