Det er en af de lune forårsdage, og det er godt. Ravelinen med sin placering på Christianshavns Vold viser sig fra sin bedste side.

Vi er inviteret til middag ved en af dansk gastronomis største spradebasser, den speedsnakkende tv-kok, kogebogsforfatter med mere, Nikolaj Kirk. Sammen med sin mere tilbageholdende men uhyre dygtige kokkeven Mikkel Maarbjerg står han for aftenens udfoldelser over gryderne. Ravelinens tilbud om tre retter med vin, kaffe og cognac til 375 kroner har naturligt nok trukket fulde huse to dage i træk.

Bænket omkring langborde i den lavloftede krostue er vi klar til at tage imod Kirk, som veloplagt lægger ud med en vits. ”Ved I, hvorfor fiskene ikke går ude på vejene? Det er noget med nogen hajtænder.” Så er vi ligesom i gang.


Dukkehusmad

”Det er blevet så moderne med duk’husmad. Så nu får I en duk’husret, og så skal vi i gang med noget forsamlingshusmad bagefter,” fortæller Kirk som introduktion til dagens menu.

Han uddeler et par slet skjulte verbale spark til byens finere spisesteder hist og her undervejs. Blandt andet afsluttes fortællingen om, hvordan hovedretten er blevet lavet med hænderne og har været forbi noget så eksotisk som en stegepande – uden at have været i en plasticpose først – med slagordene ”Kokkene tilbage på komfuret!” Kirk er en kogemand, og det er han stolt af. Ingen sifon-flasker og temperaturstyrede vandbade her.

Første ret ser da som lovet også ganske nydelig ud. Måske er anretningen af den saltede og letbagte laks ikke ligefrem hverken en kokkekonkurrence eller et anoreksiramt pigebarn værdig i udseende og størrelse, men fin og sommerligt er den serveret med hvide asparges, sprødt rugbrød, noget emulsion af en slags og brøndkarse.

 

”Vi har tabt lidt fløde ned i sovsen også, for i de her tider skal vi huske at varme hjertet, og det gør man bedst med fløde.”

Forsamlingshusmad

”Næste ret er vores nationalret, gris, med… jeg tør næsten ikke sige det… fedt,” beretter Kirk. Svinenakke stegt ved 130 grader i vældig lang tid med sovs og kartofler til.

”Vi har tabt lidt fløde ned i sovsen også, for i de her tider skal vi huske at varme hjertet, og det gør man bedst med fløde.”
Nu er vi nået til forsamlingshusmaden.

Grisen kommer ind i al sin smørmøre prægtighed på fade til at sende rundt, kartofler i skåle, spidskål og kommen og godt med, ja, sovs. Det er lige, hvad det er.

Vi er sultne, har netop hørt et mellemlangt foredrag om, hvordan kartoflerne oprindeligt var fra Peru og sauerkraut noget, mongolerne spiste og det er vigtigt at huske, når man spiser ”det der nordiske”, at det kommer et sted fra. God pointe i disse hjemstavnsglade gourmettider.

Forsamlingshusmad á la Kirk og Maarbjerg ligner og smager i hvert fald af noget, som kommer fra hjertet. Rigtig mad lavet af rigtige mennesker.


Finanskrisefri kage

Efter hovedretten er der klapsalver til kokken, forsamlingshusgæsterne er glade, mætte og i godt humør.

Kirk præsenterer desserten, syltede rabarber, letfrossen chokolademousse, ristede mandler, mandelkage – ”Vi fejrer, at vi er på vej ud af finanskrisen, så derfor er der ikke mel i kagen” – og der bliver spurgt fra forsamlingen ”Nu er det ikke en dukkehusanretning vel?” Kirk har sit publikum med sig. De er på bølgelængde, det er skam ikke en anretning til små dukker, nej. Og maden bliver serveret.

Tavsheden omkring bordet siger det hele – desserten er en tung satan af et nydelsesorgie. ”Hvis der er nogen, der ikke kan lide chokolade, kan de bare aflevere hernede,” opfordrer en dame for enden af nabobordet. Det her kan folket lide.

 

Farvel og tobak - med en vits

Det er blevet tid til afsked. Begge kokke er kaldt ind, Kirks kone har ringet og sagt, han skal komme hjem, fortæller han, og der bliver klappet. ”Tak for dejlig mad,” lyder det flere steder fra forsamlingen. Men Kirk er ikke helt færdig. Vi får lige en vits mere på vejen:

”Ved I hvordan man får ferskvandsfisk til at grine? Man giver dem kildevand.”

Og det er sådan set det sidste, vi hører til ham. En mand, der har gjort det til sin mission at få disciplinen nydelse af mad helt derned, hvor vi alle kan være med. Missionen må siges at være lykkedes denne aften.