Efter mere end tre måneders benhårdt arbejde for at få det hele til at klappe, kan de to se tilbage på et Madbloggersymposium, som blev rigtig vel modtaget af bloggerne - men hvorfor gjorde de det, og hvordan syntes arrangørerne selv, det gik?

Det har vi spurgt Rasmus Holmgård om.

Hvordan fandt I på at stable et madbloggersymposium på benene?
Det har jeg et rigtig simpelt og ikke særlig dybt svar på: Jeg faldt over en artikel på Madblogs.dk om et madbloggertræf, og så tænkte jeg, at det kunne være sjovt at lave noget endnu større. Uden så megen overvejelse inviterede jeg spontant folk til at komme den 28. august, fordi jeg vidste, at der var Grøntsagsfestival den dag. Jeg tænkte, at så havde vi da et eller andet at tage os til.

Jeg købte domænet Madbloggersymposium.dk og satte succeskriteriet ved 50 deltagende, lavede en hurtig skitse på det program, jeg godt kunne tænke mig og ringede til Marie og fortalte hende om idéen. Og sjovt nok havde hun tænkt på det samme og sprang ombord med det samme. Programskitsen forblev stort set uændret.

Hvorfor gjorde I det?
Foruden at konferencen var en kærkommen lejlighed til at få sat ansigt på og møde en masse andre danske madbloggere IRL, handlede det om at fange en tanke og en idé og se, hvad den kunne føre til. Hvor vild en idé kan man bare sådan lige stampe op af jorden og se slå rod og blomstre? En øvelse i projektledelse, kan man vel kalde det. Som i øvrigt bød på mange spændende udvidelser af Maries og mit professionelle netværk – både i og uden for blogosfæren. Hvor Marie har en stærk interesse for de sociale mediers muligheder og udfordringer, er jeg selv mest optaget af det, der er indeni. Men vi blev klogere på begge dele, og det var sådan set det, der var meningen.

Vi ville gerne bidrage til, at blogmediet kunne udvikle sig fra, som det er nu, at være temmelig ustruktureret og sjældent særligt hverken pænt eller gennemtænkt, til at være en mere lækker, brugervenlig og æstetisk oplevelse.

Hvordan gik det så?
Jeg synes, det gik godt, og jeg er rigtig glad og tilfreds. Det har været sindssygt hårdt arbejde, og vi har begge brugt, hvad der svarer til to måneders ferie på det - og det er dyrt, når vi begge er selvstændige. Men den glæde og entusiasme og de posistive tilkendegivelser, vi har fået fra deltagerne og foredragsholderne, var det hele værd.

Jeg har fået cirka 30 e-mails fra tilfredse deltagere, og på Madblogs.dk kan man se, at der nok har været 50 indlæg om symposiet eller specifikke debatter, som det har affødt.

Er der noget, I fortryder?
Som nævnt har vi brugt rigtig meget tid på at arrangere konferencen i år - især på at skaffe samarbejdspartnere, der til gengæld for diverse – ofte ret tidskrævende modydelser - kunne hjælpe os med finansieringen af gildet. Hvis det arbejde kan lettes til næste år, vil det være fedt.
 

"Vores intention med Madbloggersymposiet har ikke været at ryste folk sammen - det er jo ikke særlig svært at indkalde til en eftermiddag, hvor man mødes til et glas vin og netværker."

Så der bliver altså et Madbloggersymposium til næste år?
Ja, det regner jeg bestemt med, at der gør. Om det får præcis den samme form, og om det bliver et rent dansk, et nordisk eller måske et internationalt symposie, det ved jeg dog ikke endnu. Men det bliver større end i år, med flere deltagere, det kan jeg næsten garantere.

Er der noget, I vil gøre anderledes næste gang?
Det har været ærgerligt at sige nej til folk, der gerne ville deltage i år, fx Ph.d.-studerende og interessenter i fødevarebranchen. Men vi blev nødt til det af hensyn til sponsorerne, for en del af den pakke, vi solgte til dem, var at de kunne deltage. Det ville ikke have været fair overfor dem, hvis vi havde sagt til alle andre, at de bare kunne komme med. Til et kommende symposium skal der findes en anden konstruktion for økonomien, så alle kan være med, og så vi ikke skal bruge så meget tid på at skaffe sponsorater.

Har deltagerne efterspurgt ændringer?
Fra nogle af deltagernes side har der været en vis kritik af, at netværsdelen burde have været opprioriteret, men det er jeg ikke sikker på, bliver implementeret til næste år, for vores intention med Madbloggersymposiet har ikke været at ryste folk sammen - det er jo ikke særlig svært at indkalde til en eftermiddag, hvor man mødes til et glas vin og netværker, det behøver man ikke bruge to måneder på at skaffe sponsorer osv. for. Til gengæld har det været vigtigt for mig, at vi på Symposiet via oplæggene gav folk nogle redskaber, der kan højne standarden af danske madblogs.

Men vi arbejder lige nu på at lave et foum på Madbloggersymposium.dk, hvor alle kan skrive ind og kommentere på hinandens indlæg og foreslå aktiviteter. Nogle talte om at tage på en hyttetur og andre om at teste nogle opskrifter sammen. Det har ingenting med vores konference at gøre, men der er ingen grund til, at Madbloggersymposium.dk ikke skulle lægge æter til den slags networking også. Det er kun godt, at hjemmesiden forbliver aktiv og brugt. I øvrigt kommer der videoklip af alle dagens indslag på hjemmesiden én af de nærmeste dage.

Hvilken indflydelse tror du, madblogs har?
På nuværende tidspunkt har de en relativt begrænset magt, men jeg tror meget på, at både de trykte aviser og specialmagasinernes dage er talte, ikke inden for de næste 2-3 år, men måske indenfor 25 år. Lige nu er der et problem med, at det er svært for den almindelige blogger at skabe noget på skærmen, der er rigtig lækkert. Det er stadigvæk en væsentligt lækrere oplevelse at slå op i et specialmagasin, men jeg tror, at det kun er et spørgsmål om tid, før den digitale version overhaler den trykte i skønhed.

For os, der selv er en del af madblogosfæren, kan det godt virke som om, genren oplever en eksplosiv vækst, men faktisk er der næppe flere end omkring 1/4 million månedlige læsere af madblogs, og med 300 mere eller mindre aktive madblogs kunne der sagtens være mange flere brugere af dem. At gøre flere potentielle læsere opmærksom på eksistensen af madblogs gennem den omtale, sådan en konference afføder, var en anden central del af formålet med Madbloggersymposium 2010.