Spiseliv vil være på pletten i Londons Guildhall, og du kan følge vores opdateringer på vores Facebookside, men du behøver os faktisk ikke. Ligesom sidste år livestreames der nemlig direkte fra prisuddelingen. Fra kl. 20.45 dansk tid kan man sætte sig foran computeren med champagne og dannebrogsflag og heppe på sin favorit.

Følg livestreamingen på Facebook.

Hvem vinder i år?

Vi aner det ikke, og ude på Noma ved de det højst sandsynligt heller ikke. Mange spår Noma en topplacering for tredje år i træk, mens andre skyder på Alinea fra Chicago eller Mugaritz i San Sebastian. Ingen tvivler på, at den svenske darling Fäviken stryger op ad listen, men en førsteplads? Næppe - så mange mennesker lægger heller ikke vejen forbi Nordsverige.

Kommer Relæ på listen? Hvad med Geranium? Nogle af alle de andre fantastiske danske restauranter? Pas. Resultatet får vi først på mandag.

Indtil da kan du fx bruge tiden på at blive lidt klogere på, hvad World's 50 Best Restaurants-listen egentlig er for en størrelse her.