Østers fra den danske Limfjord lever på lavt vand fra 0,5 - 8 meters dybde. Det gør de, indtil de er blevet 3-5 år – hvorefter østersen er klar til at blive spist (selvom den faktisk kan blive helt op til 20 år).

Vi står også klar – til at spise dem.  Til at tage det bløde, kødfulde og søde, havfriske dyr i munden og knuse det levende mellem vores tænder. Dyret der er omgæret af både erotisk mystik og dekadence. Dyret man enten hader eller elsker.

Klokken er 13, og vi står med et glas cava i hånden på et lettere aparte sted, Herrernes Magasin i Nørregade. Aparte, fordi vi ikke har bevæget os på egen cykel ud i blændende solskin denne smukke efterårslørdag for at se på jakkesæt, men derimod for at spise os igennem fire forskellige østers-serveringer på fire forskellige restauranter i København fordelt på samme antal timer.

Østers både for begyndere og øvede
Der er godt proppet i Herrernes Magasin, som vi står dér i vores vinterjakker mellem smukke manchetter i gaveæsker, pressede slips i alskens farver og silkeskjorter i samme diversitet mens vi introduceres til østers. Både som råvare og som anledning til en hel uges fejring under Oyster Trophy Week.

Nogle er allerede erfarne østers-aficionados, mens andre endnu ikke har smagt den eksotiske frugt fra havet.

Jeg afprøver også noget nyt: i stedet for et rigtigt kamera har jeg kun bevæbnet mig med mit mobilkamera. Jeg vil være tættere på oplevelsen, tættere på turen, mere uafhængig, have hænderne fri til mere østers og mere champagne.

Og nu er vi også klar til at tage af sted fra Herrernes Magasin.

Cava’en er forresten min morgenkaffe – det skal nok blive en fin dag…

"Er vi klar til at sluge? Ja, det er vi."

Blue pill or blue pill?
Vi deles op i 2 ruter, der tilsammen skal besøge otte restauranter – fire hver. Alle med østers.

Rute 2’s første stop er Oysters n’ Grill, Cofoco’s nyeste restaurant på Nørrebro.

Mineralsk blanc de blancs champagne fra J. L Vergnon i høje, slanke glas. Og østers selvfølgelig. Rå østers med lime, æblepuré kogt med vanilje og sukker, små strimler af to forskellige slags dansk æble – og baconcrumble. Fantastisk start! Der er endda en servering mere, men jeg formår ikke at sætte 100% pris på den kolde agurkesuppe med radise, purløg og rå østers – slet ikke med den salte, lidt-for-havfriske ”østers-sne”, der bliver serveret til.

Selvom der er masser af tid, er intet reserveret til gråd: Videre!

Fra elegante til kraftige østers
…Til næste sted, vinbaren Tire Bouchon i Teglgårsstræde. Og til østers serveret på en helt anden måde: rygende varme, bagt med persille/hvidløgssmør (og masser af det) med mandler  ”forrrr det crrråånchy touch”, som vores vært Eric Vincent forklarer – og lidt pastis, selv om det ikke sætter sig nævneværdigt igennem i smagen. Selvom det er danske østers, Eric skal servere – og som han lidt modvilligt indrømmer vinder over de franske af slagsen – kan han ikke holde sig fra at sætte det franske præg på tilberedningen. I glasset kommer chardonnay fra Jura, der har et saftigt, mineralsk, og oxideret præg, der passer godt til sødmen, de ristede mandler og fedmen fra smørret.

Dog i meget afmålte portioner, både i vådt- som tørt-afdelingen, der ikke giver samme løsslupne flow som i de lyse lokaler på Oysters ’n Grill.

Østers på italiensk for begyndere?
Tredje stop tager os forbi den italienske fiskerestaurant Acquamarina i Borgergade.

Hér er der til gengæld masser af østers. Og store glas med saftig, ukompliceret prosecco.

Bagte, varme og opsvulmede østers med sauce volouté, spinat med olivenolie og revet citron. Vi når at hapse tre af de faste, kødfulde østers, før vi tager videre. De har en sød, mild smag, næsten som kyllling. Og er nok rutens allernemmest-spiselige østersservering. Som undertegnede østers-elsker dog langt fra ser noget galt i.

Sidste stop. Og tilbage, hvor vi startede. Ikke i Herrernes Magasin nej, for vi sidder nu i en blød lænestol med grønt betræk på Krogs Fiskerestaurant – men på tallerkenen. Vi er tilbage til oprindelsen og det minimalistiske udtryk: rå østers, fornemt løsgjort fra skallen og druknet i dildsnaps, forårsgrøn dild-olie og et hakket (dog lidt for syrligt) æble. Hertil dansk, halvtør æblecider på 5% fra Fejø, endda med årgang: 2009. Som det eneste sted på ruten er denne østers serveret uden gaffel. Måske er det en test: Kan vi virkelig li’ det? Er vi klar til at sluge? Ja, det er vi.

Derfor er vi også en del, der tager direkte videre til Ø-bar, hvor vi kan afslutte vore safari med en ”håndøsters og en fadøl”. Og måske endda hele den virile vej til gourmetmiddagen, der skal starte et par timer senere, med ENDNU flere østers i forskellige former. Rå, blendet som creme, tilberedte, gemt i salater…

I dag er en god dag.

Men den startede jo også med cava og østers.