India Cookbook er på engelsk, skrevet af en vaskeægte indfødt inder, Pushpesh Pant, der ud over at være kogebogsforfatter også underviser ved Jawaharlal Nehru University i New Delhi og desuden er fast madklummeskribent ved en af landets aviser. Bogen byder på intet mindre end 1000 opskrifter. Forfatteren har brugt to årtier på at indsamle og redigere autentiske familieopskrifter fra alle Indiens mange provinser og tilsvarende forskellige køkkener, og resultatet er mildest talt imponerende. Bogen er inddelt i kapitler, og laver man en og gerne to opskrifter fra hver af bogens kapitler, så har man stort set et tradtionelt indisk måltid.
Et indisk måltid består nemlig typisk af et par sprøde snacks (fx samosa eller onion bhaji), to hovedretter (en 'tør' og en, der ligger i sovs) og en dal (linseret). Det serveres alt sammen på samme tid og sammensætningen heraf er langt fra tilfældig. Dertil kommer diverse former for brød, ris og chutneyer el. lign., som nydes efter forgodtbefindende. Desserter serveres ikke nødvendigvis til sidst, men vil typisk stå på bordet i en skål ved siden af alt det andet, der også præsenteres i skåle. Det – og meget mere – kan man læse sig til i bogens indledning, som også forklarer, hvad der er gastronomisk kendetegnende ved hver af landets mange regioner. (Og der er mange!)
Pushpesh Pant forklarer, at et indisk måltid bygger på ayurveda (hindustansk lægevidenskab), hvis mål er balance i de forskellige kropslige systemer. Dette opnås gennem kosten, som altså skal tilpasses det enkelte menneskes behov, da temperamenter og kroppe er forskellige og dermed naturligvis har forskellige behov. Dertil kommer, at ayurveda også opererer med seks grundsmage (hvor vi kun arbejder med fire, medmindre vi også tæller den der forbaskede umami-ting med som en grundsmag; så er der fem), nemlig: sødt, surt, bittert, salt, noget, man kunne oversætte med skarpt ('astringent'), og krast ('pungent'), og for at et måltid betragtes som vellykket, skal alle disse smage være repræsenteret. Heldigvis er der mange enkeltdele i måltidet til at spille på. Det store puzzlespil bliver at finde frem til, hvilke af opskrifterne i bogen, man skal vælge at lave. Der er ikke billeder af alle retterne (forståeligt nok), til gengæld er der rigtig mange forskellige opskrifter at vælge mellem. (Undertegnede har indtil videre forelsket sig i Gushtaba (lammekødboller i kardamommesauce), Butter Chicken (den obligatoriske) og Dal Makhani. Dvs. tre opskrifter ud af 1000 mulige. Godt året først lige er startet.)
Det er vist også på sin plads at fremhæve bogens indpakning. Rent grafisk er bogen i al sin ydmyghed simpelthen så gennemført, at man spontant giver sig til at danse i bedste Bollywood-stil af at se på den. Den er trykt på genbrugspapir i forskellige farver (en ny farve for hvert kapitel), bortset fra siderne med billeder (en håndfuld eller flere sider i hvert kapitel), der er trykt på glittet papir, så de tager sig godt ud. Forsiden ligner en indisk rispose og allerbedst: Når man køber bogen, ligger den i en lille stof-rispose. Gennemført, gennemført. Way to go, Phaidon.
Når nu du har fået indisk blod på tanden og indkøbt bogen, kan du her se, hvor du finder alle de mærkeligt klingende råvarer, du skal bruge for at komme igang (og som der heldigvis er ordforklaring på bagerst i bogen), og måske et passende Bollywood-soundtrack.
