Spiseliv er taget en tur til Nyhavns skyggeside, og her møder vi restauratørerne Claus Hansen og Susanne Møller. Siden 2008 har de drevet frokostrestauranten Gilleleje, som med rødder tilbage til 1876 faktisk er Nyhavns ældste. De fortæller, at i gamle dage blev skyggesiden anset for den fineste, fordi det var den, der lå nærmest slottet. Dengang var der mange sømandsherberg på skyggesiden, og til at forsyne det sejlende folk med vådt og tørt, var der også et par knejper. Blandt dem Restaurant Gilleleje, hvis indretning den dag i dag vidner om stedets fortid.
 
Restauranten er fyldt med skatte; gepardskind, skildpaddeskjold, negermasker og andet, hjemtaget fra fjerne himmelstrøg. Klenodierne er samlet af restaurantens tidligere ejer, og selvom meget måtte lade livet til fordel for en mere moderne indretning i starten af 00’erne, har mange af dem fundet tilbage. Blandt de effekter, som har genindfundet sig, er bordene, som er lavet af 200 år gammelt vragtømmer fra et sønderskudt skib sejlet af søhelten Peter Willemoes, og gepardskindet, som er skænket til stedet af en sømand som tak for god behandling.
 
Lever af stamgæster
Restaurant Gilleleje startede sin tilværelse som smugkro, og selvom restauranten den dag i dag først og fremmest er en dansk smørrebrødsrestaurant, så lægges der fortsat vægt på de våde varer. Udvalget af specialøl er nok Nyhavns største, og der er desuden et meget omfangsrigt snapsekort. Man kan også få sig en ganske almindelig fadøl, og det til en pris, der ligger omkring 20 kroner under, hvad man betaler på den anden side af kanalen.
 
”Det betyder jo, at hver femte er gratis”, pointerer Claus Hansen. 
 
Hvis du endnu ikke er lokket over på Nyhavns skyggeside, så kan det være, at maden kan. Betegnelser som ”hjemmerørt”, "håndpillet” og ”frisklavet” er ikke blot er floskler på Restaurant Gilleleje, hvor Spiseliv får serveret rugmelsstegt fiskefilet, håndpillede rejer, laksesalat, roastbeef og hønsesalat. Alt er tydeligvis hjemmelavet, også garnituren og rugbrødet. Det er ikke avanceret gastronomi, men det er helt enkle, gode danske retter, som vi alle kender og holder af. I hvert fald når de som her er lavet fra bunden.
 
”Vi lever ikke af turister, der kommer tilfældigt forbi, men af vores stamgæster. Det stiller nogle krav til, at tingene skal være i orden, for ellers kommer de jo ikke tilbage. Vi bruger absolut kun friske råvarer, og vi laver først maden, når folk bestiller”, fortæller Claus Hansen. Så kan det godt være, at det kan tage fem minutter længere, før en fiskefilet stegt i rugmel når frem til bordet, end hvis den var tilberedt i friture. ”Til gengæld kan man smage, at den er frisk”.