Hvem skal stå for nytårsmenuen?

3/12 2009

 

Hvorfor stå i køkkenet, når resten af Danmark fester og skåler med dronningen? Heldigvis har masser af byens restauratører tænkt på dig, som skal holde festen hjemme, men ikke vil gå glip af ’Gud bevare Danmark’.

Her er en guide til gourmet-to go nytårsaften.

 

Cofoco Le Marché

Cofoco Le Marché

Der er taskekrabber, oksemørbrad og chokoladekage på den populære menu fra Cofoco nytårsaften. 3 retter koster 275 kroner, og ved siden af kan man så købe vine, som passer til, mod noget der ligner indkøbspris.

Bestil senest: 22. December
Minimumsbestilling: 5 kuverter
Udbringning: Koster 200 kroner. Alternativt skal maden hentes hos Le Marché på Værnedamsvej eller Østerbrogade.

Se Cofocos nytårsmenu her

Restaurant Diverse

Restaurant Diverse

Restaurant Diverses nytårsmenu byder på varmrøget laks, oksefilet med rødvinsglace og chokolade "på Diverse måder" til dessert. Prisen er 395 kroner for menuen, og desuden kan tilvælges canapéer, ost og natmad. Diverse bager desuden kransekagetoppe, som man kan erhverve sig 12 styks af for 225 kroner inklusiv en flaske Crémant.

Bestil senest: 28. december på mail
Minimumsbestilling: 2 personer
Udbringning: Nej. Afhentning skal ske på restauranten i på Strandvejen mellem kl. 13-15

Se Diverses nytårsmenu her

Kokkeriet

Kokkeriet

Michelinrestauranten Kokkeriet tilbyder nytårsaften en 3-5-retters menu to go. En menu med nordisk inspiration til opvarmning hjemme i køkkenet koster 375-450 kroner og kan gøres endnu mere eksklusiv med tilvalg af luksusingredienser som kaviar og løjrom.

Bestil senest: 28. december
Minimumsbestilling: 2 kuverter
Udbringning: Nej. Afhentning skal ske mellem 14 og 16 på Kokkeriet i Kronprinsessegade.

Kokkeriets profil på Spiseliv »

Se Kokkeriets nytårsmenu

No. 1 Aarhusgade

No. 1 Aarhusgade

Den luksuriøst-frankofile menu fra No. 1 Aarhusgade byder i år på bagt torsk, terrin med foie gras, oksetournedos og chokoladeganache og koster 395 kroner for 4 retter.

Bestil senest: 28.12.
Minimumsbestilling: 2 kuverter
Udbringning: Nej. Afhentning skal ske på restauranten i Århusgade.

No. 1s profil på Spiseliv »

Se No 1's nytårsmenu her

Le Pavé

Le Pavé

Også Le Pavé har strikket en fransk inspireret og helt klassisk nytårsmenu sammen. Terrine af torsk og laks med urter, oksemedaillon og Le Pavé’s berømte chokoladekage med mangosorbet er der på menuen. Prisen er 295 kroner.

Bestil senest: 22.12.
Minimumsbestilling: 2 kuverter
Udbringning: Nej. Afhentning skal ske på restauranten på Gråbrødre Torv.

Le Paves profil på Spiseliv »

Se Le Pavé's nytårsmenu

Umami GO

Umami GO

De to stjernekokke Francis Cardenau og Isao Suzuki har sat skaldyrssalat, kalvemørbrad, sushiudvalg og en eksotisk klingende dessert på take away-menuen til den nette sum af 465 kroner. Man kan også vælge et lidt lavere prissat sushiudvalg, men det er jo kun nytår én gang om året.

Bestil senest: 29. December
Minimumsbestilling: 2 kuverter
Udbringning: Koster et beløb, som afgøres af, hvor man bor. Alternativt skal maden hentes hos Umami GO i Store Kongensgade.

Umamis profil på Spiseliv »

Se Umami GO's nytårsmenu her

Tilbud fra flere steder på én gang

Tilbud fra flere steder på én gang

Du kan også vælge at sende forespørgsler ud til en lang række af Spiselivs annoncører samtidig. Du vil modtage deres tilbud direkte, så du i ro og mag kan sammenligne og vælge det helt rigtige sted. Og denne service er naturligvis gratis for dig.

Spiselivs nytårsguide

Damindra
1057 København K

Haiku Sushi
1450 København K

Sticks 'n' Sushi Gl. Kongevej
1850 Frederiksberg C

Gourmandiet by Night
2100 København Ø

Omakase Sushi
1800 Frederiksberg C

Saison
2900 Hellerup

I'm a Kombo
1712 København V

Kødbyens Fiskebar
1711 København V

Læs guiden til fester og middage på byens etablissementer nytårsaften.

Prøv Spiselivs nytårs-festguide, hvis du gerne vil have tilbud på nytår fra flere restauratører på én gang.

Tekst: Redaktionen

 

 

 

 

Nyhedsbrev

Modtag det ugentlige nyhedsbrev fra Spiseliv med inspiration til madoplevelser – ude og hjemme.