Picture

Nyd en frokost i Odense på Cafe Krostuen hos Sortebro Kro

rostuen hos Sortebro er en sand perle, der hylder fortidens charme og historie. Den historiske og charmerende indretning skaber en autentisk atmosfære, der tager gæsterne tilbage til en svunden tid. Her værner man om traditionerne og skaber et sted, hvor både store og små kan føle sig velkomne og nyde en velsmagende frokostoplevelse.

Fra kl. 11:00 til 16:00 byder Krostuen hos Sortebro på en fantastisk frokostmenu, der tilfredsstiller enhver smag. Med en bred vifte af lækre retter er der noget for enhver gæst, der ønsker at forkæle deres smagsløg. Fra klassiske danske retter til mere eksperimenterende og moderne kreationer, er der noget for enhver smag og enhver sult.

Krostuen har et helt vidunderligt frokostkort til meget fair priser og der er vitterlig tænkt på alle - klik gerne ind og se hele frokostkortet.

Forslag: Frikadeller lavet af øko gris fra Verninge, rørt æble, sellerisalat og landbrød: 85 kr. og slut af med Melinas hjemmebagte landsbykage: 45 kr.  

Picture

Smørrebrød i Brandtspassage

I midten af Brandts Passage i Odense ligger en rigtig dansk frokostrestaurant med dejligt smørrebrød, både let- og højbelagte. Her er naturligvis kvalitets øl i hanerne, en vifte af gode snaps, vine og vand, som komplimentere maden. Frokostrestauranten Kong Volmer åbner kl. 11:00 alle hverdage, lørdag fra kl. 10:00 og søndag kl. 12:00. Gode parkeringsmuligheder.

Kong Volmers frokostkort har et godt udvalg af smørrebrød, varme frokostretter, som pandestegt rødspætte samt et par klassiske frokostretter, såsom Stjerneskud og Pariserbøf. Helt unikt er at smørrebrødet kan bestilles som hapsere, så er der plads til at smage flere stykker eller blot stille den lille sult. Klik ind og se frokostkortet.

Forslag: Tatar af friskhakket okse med rå løg, kapers & æggeblomme samt friskhøvlet peberrod kr. 125,- og slut af med Friturestegt camembert på smørristet franskbrød, hertil hjemmelavet solbærmarmelade & vindruer kr. 85,-

 

Picture

Burger og Bryggeri er et perfekt sted til frokost i Odense

Bryggeri Flakhaven er et sandt gastronomisk oase midt i hjertet af Odense. Beliggende ved det aktive torv og den livlige strøggade, er dette stedet, hvor man kan nyde en lækker frokostoplevelse i en unik atmosfære. Restauranten er designet med et åbent køkken, hvor gæsterne kan beundre de imponerende kobberkedler, der producerer Flakhavens egen øl. Dette giver en autentisk og spændende oplevelse for ølelskere og madentusiaster.

Udover den hjemmelavede øl byder Bryggeri Flakhaven også på et imponerende udvalg af 25 forskellige ølvarianter på hanerne fra forskellige dele af verden. Uanset om man foretrækker en klassisk lokal øl eller ønsker at udforske nye smagsoplevelser, er der noget for enhver ølkender her. Derudover kan man også finde et bredt udvalg af flasker, der tilbyder endnu flere valgmuligheder.

Frokostkortet byder på veltillavede populære frokostretter såsom Cæsar salat, Clubsandwich, frokostbøf, 3 stk udvalgt smørrebrød (3 smage øl dertil). Klik ind og se hele menukortet.

Forslag: Bryggeriets burger kr. 135,- / Med håndskåret pommes: 149,- og slut af med Ølsorbet kr. 35,-

Picture

Moderne frokost i Odense havn

Restaurant Nordatlanten er en del af Det Nordatlantiske Hus, med dejlig udsigt til havnen og spændende udstillinger samt butik, som sælger produkter fra nordatlantiske lande. Her er flere miljøer hvor frokosten kan nydes, hvadenten man vil sidde ved borde langs vinduerne ud til havnen eller ved højborde i storrummet, med højt til loftet og udgang til terrassen. Frokosten er åben alle dage fra kl. 11:30 - 16:00, men lørdag og søndag kan man også få brunch fra kl. 10:00 - 15:00.

Frokostkortet er moderne og præget af det franske samt nordatlantiske køkken. Her er skønne salater og frokostanretninger, serveret med friskbagt brød, kværnet smør og rørt skyr samt andre lækkerier. Klik ind og se hele frokostkortet.

Forslag: Nordatlantisk tapastallerken m. kød, fisk, suppe, ost og kage kr.195,- eller Rimmet hellefisk m. blomkål, dildvinaigrette og øllebrødschips Kr. 135,-


Picture

Cafe Kongens Have

I det gamle billetkontor ved siden af Odense teater, finder man den hyggelige lille franske Café Kongens Have i stue etagen. Cafeen har direkte indgang til teateret og udsigt til Kongens Have. De små miljøer indbyder til alt fra lille arbejdsplads ved højbordet langs vinduespartiet, sofaen med et magasin ved hånden eller cafebordene når der skal sludres. Cafeen er åben alle dage fra kl. 10:00 - 24:00, dog kun til kl. 16:00 om søndagen.

Her kan man nyde både den lille og store morgenmad, charcuterie, hjemmelavede toast og andre lette anretninger med et strejf af det franske køkken.

Forslag: Sandwich - Confiteret and, salat, dijonmayo og cornichon kr. 108,- og afslut med Månedens skærekage med flødeskum eller creme fraiche kr. 30,-

Picture

Skovbakkens smukke frokost i Odense

Restaurant Skovbakkens smukke hus er let at få øje på fra Sdr. Boulevard og der kan parkeres lige overfor. Træd ud af trafikstøjen og ind i husets rolige omgivelser og lyse stue med Zoo i baghaven, hvor pingvinerne svømmer rundt forenden af Skovbakkens store terrasse. Brasseriet har store flotte vinduespartier og højt til loftet, så man let kan nyde haven udenfor. Huset har flere selskabslokaler, som benyttes af både virksomheder og private ved større sammenkomster. Frokosten serveres i Brasseriet tirsdag til fredag fra kl. 12:00 - 17:00.

Frokostkortet byder på lækkerier som Marineret Kertemindesild m. hjemmelavet karrysalat, løg og capers, Hakkebøf m. bløde løg serveres med spejlæg, asier & rødbeder samt hjemmelavet Hønsesalat. Og altid friskbagt rugbrød til.

Forslag: Lun Mørbradbeuf m. svampe a la creme, asier & sprød bacon samt friskbagt rugbrød Kr. 135,00 eller en Flæskeæggekage med purløg, tomat, sennep og friskbagt rugbrød kr. 148,00

Bordbestilling anbefales!