Picture

Møllekroen

Om det er en udsøgt middag til en lille, intim flok venner eller et større arrangement som reception, bryllup eller konfirmation, så er Møllekroen et godt valg. Her bliver alt lavet fra bunden, kvalitet er i højsædet og kun de allerbedste råvarer kommer gennem nåleøjet. Her kan du få både tjenere og kokke med, du kan bl.a. låne duge og Møllekroen vil meget gerne høre om dine særlige ønsker til menu og levering.

Picture

Munkebo Kro

Hos Munkebo Kro får du et udvalg af menuer og buffeter – og du kan selv sammensætte din egen menu ud fra en række spændende forslag. Har du særlige ønsker, så tag endelig fat i det dygtige personale, der altid er villige til at hjælpe. Her kan du også få en kok eller tjener med ud, så du blot kan læne dig tilbage og agere den perfekte vært.

Picture

Kong Volmer

Her kan du få klassisk dansk mad, frokostretter og smørrebrød, der jævnligt opdateres med nye kreationer. Alt er hjemmelavet, de leverer lækre anretninger til dit selskab, og er meget åbne for personlige ønsker eller forslag. 

Picture

Teglværksskoven

Restauranten i skovbrynet bruger lokale, sæsonprægede råvarer fra Fyn og sætter en ære i at sylte selv, kærne eget smør og sikre en høj kvalitet med smagen i højsædet. Du vælger selv, om du vil have en eller flere kokke med ud til dit selskab, eller om den delikate middag leveres serveringsklar.

Picture

Lei:K

Skal det være lidt anderledes, så skal du prøve cocktails ud af huset! Hos Lei:K kan du bestille en cocktailbar to-go, inkl. en kyndig bartender.  Du bestemmer selv antal cocktails og hvor mange timer, der skal være bar. Så lad dine gæster gå om bord i en Dark and Stormy, en klassik Caipirinha eller en Smoked Applepie, mens du sørger for den gode stemning. Og så kan du naturligvis også få Lei:K’s karakteristiske, velsmagende småretter leveret til din fest.