En anmelder går ind på en restaurant, spiser, oplever og afleverer sin dom i form af en artikel. Næste dag trykkes den i avisen og kan læses på nettet fra denne dag og mange år frem for dem, der googler det pågældende spisested. Og en anmeldelse kan virkelig dele vandene, så meget, at det nogle gange kommer til at handle om anmelderen selv. Som i den famøse sag, hvor Berlingske Tidendes Søren Frank tilbage i  juni 2011 anmeldte den kinesiske restaurant Jasmin i Charlottenlund. Stedet fik bundkarakterer, men det var i sidste ende Søren Frank, der fik den længste næse, både på grund af sin artikels ubehagelige tone, samt det faktum, at han ikke kunne bestille øl til sin 17-årige søn. For nyligt var så den nyåbnede Madmad Mad bodega på Vesterbro i vælten, da både Politikens og Berlingskes anmeldere indfandt sig samtidigt, og førstnævnte medie mente at være blevet overset på grund af selv samme Søren Franks tilstedeværelse. En artikel, der var klart personbåret, og satte den egentlige madoplevelse af stedet i baggrunden.

Anmeldelsen afstedkom henover sommeren 2015 en artikel i bladet Journalisten under titlen “Berlingskes madanmelder går i kødet på Politiken”, hvor Søren Frank kritiserede Politikens madanmelder Sandra Brovall for at beklikke troværdigheden af hans anmeldelse.

Polemikken i den nævnte artikel kan man som læser have sin  egen holdning til, og der er ingen tvivl om, at anmelderne og de medier, som de skriver for, kender til deres indflydelse i restaurantbranchen. Men hvor vigtige er de etablerede madanmeldere fra aviserne egentlig - overvurderer de efterhånden deres egen rolle, og hvad betyder anmeldelserne reelt set for den enkelte restaurants hverdag?
 

Heather Thomas fra Madmad Mad Bodega var naturligvis ærgelig over anmeldelsen i Politiken, men slog også hurtigt koldt vand i blodet:
”Jeg vil sige, at en anmeldelse, der er god, helt sikkert giver en pil opad i ens gæsteflow; omvendt har en diskret eller decideret dårlig anmeldelse da også en effekt. Da vi i forbindelse med Politikens anmeldelse af vores sted fik en dårlig én af slagsen, så påvirkede det os selvfølgelig, men mange af tingene, som journalisten påpegede, vidste jeg godt i forvejen, og var allerede i fuld gang med at fikse dem. I den her branche skal man tage alle slags feedback alvorligt, men omvendt er der også en hverdag, der skal passes, og min erfaring er at indflydelsen af en anmeldelse ofte afhænger af timingen: kommer anmelderne, når en restaurant er kommet ordentligt på fode og har fundet sin egen identitet, er der størst chance for, at vedkommende vitterligt kan afsige en reel dom over stedet. Kommer anmelderen dog allerede efter blot et par ugers åbningstid, som det var tilfældet med Politiken, så er der stadigvæk så mange ting, der skal justeres. Jeg vil tro at det kræver ca. et år, før en restaurant har fundet sit eget udtryk, og virkelig kører på skinner. Og så afhænger meget af vores succes altså også af de mange gode oplevelser, som vi giver vores gæster, og som de så fortæller videre til deres omgangskreds, og det skaber et gode gæsteflow, udover selvfølgelig vores mange stamkunder, der ved, hvad vi står for", siger Heather. 

Ander Selmer fra nyåbnede Musling fik gode avisanmeldelser med på vejen, da han åbnede sin restaurant i efteråret 2015, men han ser også en ny tendens, hvor nettet, de sociale medier samt den go’e gamle mund-til-mund-anbefaling tager mere og mere af opmærksomheden fra de etablerede anmelderes domme:

"Det ville være løgn hvis jeg sagde, at anmeldelser ikke havde nogen betydning overhovedet, men det er min klare opfattelse, at de etablerede anmeldere har mindre og mindre indflydelse. Istedet for kun at lytte til og læse deres domme, så vokser interessen omkring bloggere og privatpersoner, som spiser meget ude, og som har mange følgere på de sociale medier, Deres mening tæller også meget, og så er der jo alle de sider som Tripadvisor og Yelp, hvor folk selv kan give deres meninger til kende. Det kan godt være, at nogle anmeldere stadigvæk kan lukke en restaurant med en dårlig anmeldelse, men jeg synes altså, at København har fået mange bedre spisesteder i løbet af de sidste par år, der virker ganske robuste. På Musling har vi da fået ret så fine anmeldelser i både Politiken og Berlingske, og det får da sikkert også folk til at snakke. Det har en pyskologisk effekt, at man ser vores navn, og så kan kæde det sammen med noget positivt. Så en effekt har det da. "
 

Elvio Milleri, der åbnede Era Ora i 1983, har det lange tidsperspektiv på tingene, og kan derfor sætte dengang og nu op imod hinanden:

“Der er ingen tvivl om at tingene har ændret sig fra dengang jeg åbnede Era Ora i 1983 - der læste mange folk deres avis, og det var kun dér, at anmeldelserne befandt sig. Fik man en god anmeldelse, gav det et massivt rykind i de næste 3-5 måneder. Idag er avisanmeldelserne druknet lidt i alle de øvrige medier, hvor folk også kan komme med deres egne meninger. De sociale medier er begyndt at betyde en del, og vi kan da også mærke på for eksempel Era Ora, at avisanmelderne, når de har været forbi, har mindre indflydelse end før. Vi fik fine anmeldelser i både i Berlingske og Politiken efter at vores nye chefkok Nicola Fanetti kom på banen i foråret i 2015, og selvfølgelig var vi glade og meget taknemmelige. Effekten var dog langtfra som i gamle dage, og det på trods af, at en anmeldelse idag har et langt længere liv end før, fordi den kommer på nettet og kan findes i mange år efter. “