Picture

Cafe Glad byder på varm chokolade med skumfiduser

Smut ind til Cafe Glad på Frederiks Alle og varm de vinterfrosne fingre omkring en varm kop økologisk kakao med skumfiduser! Her er altid et rart sted at kigge forbi, om det så er til de små hverdagsforkælelser som en kop kaffe, krydret chailatte eller en dejlig frokost, Eller de dage, hvor det eneste rigtige er nem, sund og økologisk takeaway efter juleindkøbene – så er Cafe Glad stedet!

Varme drikke, god mad og plads til alle

 Kaffegal på Nørregade gør det godt og ligger dejlig centralt i forhold til en pause midt i juleindkøbene. Her er god plads og alle er velkomne, om det så er til kaffe eller et af de større måltider, som den 100% økologiske cafe også er garant for. Tag børnene og familien med og nyd roen midt i juletravlheden med fx en varm økologisk chokolade eller krydret chailatte.

Hygge centralt i Aarhus hos Faust

Cafe Faust ligger centralt placeret på Åboulevarden, ved åen som løber gennem Aarhus midtby. Et perfekt sted at mødes med vennerne eller familien, efter årets store juleshoppetur, nyd en kop varm kaffe, te eller chokolade og lad julefreden falde over dig. Den slags nydelsesøjeblikke, med en pause i julehandlen og som godt kunne gå hen og blive en fast tradition år efter år.

Kaffe med dagens kage hos Fredes Flyvende Tallerk

Fredes flyvende tallerken på Østbanetorvet er et fint sted at stoppe op, for en god kop kaffe og lidt sødt til – og hvis det er den store sult der er dukket op under julehandlen – det kan jo ske - så kan bl.a. Fredes kendte sandwich anbefales. Cafeen er også leveringsdygtig i diverse dejlige retter og med et fristende takeawaykort.

Kaffekærlighed hos Sigfreds

I Aarhus er det desuden ikke til at komme udenom Sigfreds kaffekæden, hvor der serveres højkvalitets kaffe af baristaer med kaffehjertet på det rette sted.