Konceptet går tilbage til 2011, hvor en ny virkelighed med udfordrede etablissementer og et publikum, der både var modent, nysgerrigt og sultent efter at kaste sig ud i Københavns blomstrende udbud af spiserier, dannede grobund for en ny form for restaurantgængeri. Og rent konkret blev folkene bag Dining Week inspirerede af en idé, som allerede havde haft bragende succes i New York: at samle restauranter af høj kvalitet der i en begrænset periode kunne tilbyde en fordelagtig pris på en særlig menu.

Tallene fra dengang og op til nu taler deres tydelige sprog: ”I 2011 havde vi 50 deltagene restauranter, og 25.000 gæster igennem. Sidste år var tallet 108 steder, og 92.000 besøgende. I år har vi omkring 130 restauranter, som deltager, og her taler vi ikke om hvilken som helst steder – alle restauranter, som vil være en del af Dining Week, bliver først vurderet på deres anmeldelser og goodwill, og flere får faktisk nej, fordi vi ikke synes, at de lever op til vores kvalitetskrav”, siger Ane Toft.

Det er den erfarne restaurantvirksomhed Cofoco, der står bag Dining Week, og de har forstået at skabe en brugbart koncept for spisestederne, fordi de selv kender branchen indefra og ved hvad der skal til, for at restauranterne ikke drukner i administration og sætter penge til under ugen. Men hvorfor deltager restauranterne egentlig i Dining Week? Handler det om markedsføring – eller økonomi? Og hvordan opleves festivalen fra deres side af bordet?

NOSE2TAIL i Kødbyen deltager i år for 3 gang i festivalen og har flere grunde til at blive en del af konceptet. Medejer Søren Haahr fortæller: ”Vi synes det er totalt livsbekræftende at København i 1 uges tid summer af restaurantgæster, som virkelig kommer ud i og får prøvet masser af byens gastronomiske muligheder på egen krop – men det er også hårdt at eksekvere på, og man skal virkelig være fokuseret, for der ryger bare mange mennesker igennem på én gang. Det er lidt ligesom at glæde sig til julefrokostsæsonen: man gør sig umage med menuen og véd, at det her, det har folk bare set frem til, og når man så står midt i det tænker man:”pyha, hvor er det vildt! Godt det ikke er december hele året!”
Faktisk bruger Søren og hans kompagnoner aktivt uge 7 til at træne deres personale – til virkelig at sætte dem under pres, og slibe kanterne både i køkkenet og 'på gulvet':

”Det er supergod praktik at håndtere en Dining Week. Folk lærer virkelig at arbejde sammen, til at aflaste og tage over, hvor det behøves. Og vi synes, at gæsterne er fuldt ud forståelige for, at Dining Week ikke handler om gourmetmad, hvor man bare kan blive hængende – de ved godt, at det er lidt 'in and out'. Selvfølgelig får vi også de sædvanlige gæster, som synes, at alt er galt, og ikke er åbne overfor, at vi altså ikke kan give hver enkelt person ved bordene vores fulde opmærksomhed. Men vi spotter dem lynhurtigt, og ved, hvordan de skal håndteres.”

For nogle restauranter er der også et direkte altruistisk aspekt i at tilbyde en billig menu. Restaurantchef Anders Regout fra Marv & Ben uddyber: "Vi er med i Dining Week fordi vi især synes det er så fedt, at festivalen med de fornuftige menupriser giver alle en mulighed for at komme ud i byen og forkæle sig selv - især de unge, der jo ellers ikke har et dagligt budget til sådanne ting. Det er en af mine missioner at udbrede glæden for god gastronomi til de næste generationer. Det er jo dem, vi skal bygge fremtiden på, både hvad angår nye talenter indenfor kokkeri og tjenerfaget samt alle morgendagens restaurantgængere. Det er nu, de skal opdrages med sunde gastronomivaner, hvor de lærer at tage stilling til og værdsætte det, de spiser. ”

”Og så er Dining Week faktisk en god måde at udvikle sig selv kreativt på: på grund af det begrænsede budget på 200kr tvinger det os til at tænke anderledes og lege med billigere råvarer, end vi ellers ville have på menukortet. I år serverer vi for eksempel rimmet kulmule som forret, og svinenakke - den udskæring er mere økonomisk end de gængse udskæringer som kotelet og filet, men den er supersmagfuld, og bliver en vigtig del af hovedretten, som er brændende kærlighed. Til dessert serverer vi slet og ret citronfromage – velbekomme!"