Guide til restauranter, caféer og natteliv
i Danmark. Artikler om mad, vin,
inspiration, baggrund og opskrifter.
Japaner i København: Svært at finde japansk mad, der er lavet med kærlighed

Japaner i København: Svært at finde japansk mad, der er lavet med kærlighed

Kategori: Interview 18/1 2009

 

Japanske Akiko Muir er indehaver af Restaurant Banzai på Vesterbro sammen med sin danske mand David. Hun er stolt af at være vokset op med hjemmelavet mad og er ikke vild med den måde, de japanske restauranter i København præsenterer hendes hjemlands køkken på. Men hun har dog nogle gode japanske favoritrestauranter.

Tekst og foto: Mette M. Helbæk

 

At Akiko Muir og hendes danske mand David driver Restaurant Banzai på Vesterbro opstod egentlig som lidt af en tilfældighed.  De ville gerne lave noget sammen og det blev en restaurant. Men at de gør det på syvende år nu er begge rigtig godt tilfredse med. Her laver de det, de brænder for; ærlig japansk hverdagsmad, samtidig med at de får tid til at rive et par måneder ud af kalenderen for at tage til Japan hvert år.

Ud af køkkenlugen på Banzai kommer favoritter fra Akikos mors køkken. Hun fortæller ”Jeg har altid været interesseret i mad. Da jeg var lille stod jeg tit ved siden af min mor og kiggede, mens hun lavede mad. Da jeg var cirka ti år gammel, begyndte jeg at hjælpe hende. Min mor har aldrig i sit liv købt færdigretter eller frostmad, så jeg fik altid rigtig hjemmelavet mad. Det er jeg faktisk meget stolt af.”

De japanske restauranter er ikke imponerende

På spørgsmålet om, hvordan hendes hjemlands køkken bliver præsenteret i Danmark, svarer Akiko: ”Jeg er absolut ikke imponeret over den måde, japansk mad bliver præsenteret på restauranterne. Der er kommet mange japanske restauranter i København de seneste år, men det er jo mest sushirestauranter. Det er som om japansk mad i København er lig med sushi eller sticks, som bare er en lille del af det, vi spiser i Japan.”

”Man kan ikke rigtig sammenligne japansk mad i her i København og japansk mad i Japan. På gode restauranter i Japan bliver maden lavet fra bunden af uden brug af halvfabrikata. På den måde bliver det en oplevelse at spise den samme mad på forskellige restauranter. Hver kok har sin egen opskrift.”

”Jeg savner en rigtig god nudelbar her i København. Et sted hvor man kan få hjemmelavede nudler i stedet for diverse færdigprodukter. I Japan er det jo sådan, at nudelbarer kun serverer nudler og sushirestauranter kun serverer sushi. Man fokuserer på det, man er god til."

Akikos japanske favoritrestauranter

”Hvis jeg skal nævne min japanske favoritrestaurant i København , så vil jeg sikkert vælge Damindra. Jeg synes, de laver ordentlig mad. Uki på Vesterbro er et hyggeligt familiedrevet sted med en god japansk stemning. Ellers vil jeg anbefale Nobu i London. Det var en meget imponerende, inspirerende og anderledes oplevelse at spise der. Men også meget anderledes sammenlignet med traditionel japansk mad.”

Generelt savner Akiko en stemning på restauranterne af, at der står en person i køkkenet og brænder for den mad, der bliver serveret. Den følelelse har hun på den franske restaurant Le Basilic, som er en anden favorit på fridage.

Gode steder at købe ind til japansk mad

Når vi køber japanske ingredienser handler vi hos Janax. De har også en japansk madbutik i Fiolstræde.

København mangler en god nudelbar

Savner Akiko noget bestemt fra sin hjemlands køkken?

”Jeg savner en rigtig god nudelbar her i København. Et sted hvor man kan få hjemmelavede nudler i stedet for diverse færdigprodukter. I Japan er det jo sådan, at nudelbarer kun serverer nudler og sushirestauranter kun serverer sushi. Man fokuserer på det, man er god til. På den måde kan man forvente, at man i høj grad kan få god kvalitet.”

Akiko og David folder gyozaer til ære for fotografen

 

Favoritrestauranter

Akiko har to japanske favoritter og en enkelt fransk restaurant i København, som laver god mad serveret med den rette stemning af kærlighed til produktet. For en helt ekstraordinær oplevelse anbefaler Akiko en restaurant i London.

Damindra - Sushirestaurant som laver alt fra bunden af gode råvarer. Restauranten er stilfuldt indrettet og serviceniveauet er højt.

Se mere her

Bento Sushi og Teriyaki - Restauranten er drevet af Uki-familien som med kærlighed til deres produkt og de gode råvarer har sikret sig et fast stampublikum på Vesterbro...

Se mere her

Le Basilic - Ærkefransk restaurant på Gasværksvej.

Se mere her

Nobu - Verdensomspændende restaurantkæde, som serverer japansk-inspireret mad. Restauranten på Berkeley Street i London har en stjerne i Michelinguiden og har igennem mange år været en af de mest anerkendte restauranter i Storbrittanien.

www.noburestaurants.com

Japansk butik

Firmaet Janax leverer japanske produkter til Restaurant Banzai. De har en butik i Fiolstræde.

Janax

Fiolstræde 32

1171 København K

Tlf. 38 80 28 82

www.janax.dk

 

Udlænding i København

Når en udenlandsk køkkentype præsenteres i Danmark, tilpasses den ofte vores smagsløg og præferencer. Det er der som sådan ikke noget galt med. Derfor er det alligevel interessant at høre udlændingene i København, hvor deres hjemlands køkken bliver præsenteret på den bedste og mest autentiske måde.

Dette er den tredje artikel i serien af interviews med madglade københavnere med et andet modersmål end det danske.

Læs også:

De græske restauranter med græske øjne - Interview med Niko Strangas, græker og konditor på den eksklusive restaurant Era Ora

Restaurationsbranchens enfant terrible - Interview med serie-madentreprenøren Bernard Chesneau, franskmand og pt. indehaver af den mobile fiske-take away Fish to Go