Målestokken er international topklasse og en ubetinget opmærksomhed på detaljerne, når Hotel d’Angleterre genåbner den 1. maj efter en gennemgribende renovering, som har taget to år. Mange af hotellets værelser er lagt sammen til suiter – den største på 250 m2 – og gæsterne nyder blandt andet godt af spa, fitness, swimming pool og B&O på værelserne.

Er man sulten eller tørstig, er der flere valg på det nye d’Angleterre; I Balthazar Champagne Bar kan man få mere end 160 forskellige champagner og champagnecocktails samt champagnevenlige snacks og småretter, og i Restaurant Marchal kan man få alt fra en hurtig bid til det helt store gourmetudtræk.

Stjerneskud og pariserbøf?
Om menuen ligefrem indeholder stjerneskud og pariserbøf – retterne som for nogle år siden fik Rasmus Kofoed til at stoppe som køkkenchef på ”det gamle” d’Angleterre - er uvist, men en ting er helt sikker: Selvom det også er muligt for hotellets gæster at få sig et mindre prætentiøst måltid, er ambitionerne tårnhøje på Marchal.

Til at styre slagets gang har d’Angleterre hyret Ronny Emborg, som kommer fra en stilling som køkkenchef på AOC og tidligere blandt andet har arbejdet på spanske elBulli. Ronny er en af de helt tunge profiler indenfor gourmetscenen herhjemme, og han skal nok være den rette mand til at indfri ambitionen om, at ”Marchal skal være med til at konsolidere d’Angleterre som et af de absolut bedste hoteller i verden,” som der står i pressemeddelelsen.

Ingen nordiske eksperimenter
Man skal ikke sætte næsen op efter nordisk gastronomi a la Noma eller på anden måde lade sig friste til at sætte Marchals køkken i kasser. ”Der er ingen gastronomiske fusioner eller særlige, nordiske eksperimenter over restauranten,” lyder det, og Ronni Emborg beskriver i stedet restauranten således:

”Menuen forener Marchals høje gastronomiske ambitioner med tilgængelig mad for både businessmanden fra London og den lokale københavner, som svinger forbi Kongens Nytorv på cykel.”

Med andre ord kan man få lidt af hvert på Marchal, men der er ingen tvivl om, at man kan forvente et ekstremt højt niveau, uanset om man er til en hurtig bid eller den helt store tur. Mon ikke der sigtes efter en michelinstjerne? Eller to? Eller måske tre?