Ny kok, ny mad og nyt koncept på MadMad Mad Bodega

I maj 2015 slog MadMad Mad Bodega dørene op på Vesterbro. Efter fire måneder skifter ejer-duoen Heather Thomas og Marian Reed nu både menu og køkkenteam ud.

Den største forandring på MadMad Mad Bodega sker i køkkenet, hvor Camilio Rasmussen Dahl er ny køkkenchef med erfaring fra Momofuku i Sydney i Australien. Nu glæder han sig til at lave lokal mad med danske råvarer. En af de første ting, han har gjort, er at opdatere menukortet:

”Nu serverer MadMad Mad Bodega comfort food i ordets egentlige forstand,” siger Heather Thomas. ”Vi har nogle få retter på menuen, som alle er lavet af sæsonrigtige, lokale og økologiske råvarer. Hovedretterne koster mellem 145-185 kroner, så alle kan være med.”

En del af det nye koncept er også take away, som kan spises med god samvittighed. Også her prøver MadMad Mad Bodega at være så bæredygtige som overhovedet muligt. For at ikke bruge unødvendige engangsbakker får kunderne rabat, hvis de medbringer sin egen opbevaring, når de skal afhente sin mad. Det betyder, at maden koster 85 kroner i stedet 100 kroner, som take away med opbevaring ellers koster.

Hvis gæsterne vil være endnu mere bæredygtige, tilbyder MadMad Mad Bodega også workshops. Her er fokus på, hvordan man selv kan lave mad mere bæredygtigt derhjemme. De forskellige workshops blev lanceret ved Copenhagen Cooking og blev så stor en succes, at de fortsætter. Det betyder, at MadMad Mad Bodega de kommende måneder blandt andet kommer til at lære sine gæster at shake bæredygtige cocktails, at konservere og få så mange retter som muligt ud af en enkelt øko-kylling.