Restaurant Under Lindetræet

Midt i Odenses smukkeste bydel, H.C. Andersen kvarteret ligger Under Lindetræet. Her serveres mad fra et klassisk køkken med inspiration fra både det franske og det italienske køkken, men altid med de gode, fynske råvarer i centrum.
Der er netop kommet et nyt menukort hos Under Lindetræet som bærer præg af forårets sæsonvarer og som altid er det med særligt fokus på det fynske. På frokost menuen finder man forårsretter med f.eks. de fynske asparges, der er Under Lindetræets berømte stegte sild eller man kan nyde den hjemmerøgede laks med en kold øl. Man kan ligeledes bestille en Forårstallerken med blandet lækkerier som varierer fra dag til dag. Menukortet er bredt og der er noget til enhver smag og sult. Hvis man vil smage de lokale fjordrejer, skal man huske at bestille et bord til aftenens gourmetmenu, hvor de er at finde på menukortet.

Sortebro Kro

Siden 1800-tallet har der været et utal af besøgende på Sortebro Kro, der ligger midt i de naturskønne omgivelser ved den gamle og idylliske Fynske Landsby.
Sortebro Kro laver ikke mad efter et bestemt køkken, men holder fokus på smagen. Det betyder, at køkkenet tager udgangspunkt i selve råvarerne og deres enkelte fordele og styrke, og opbygger menuen efter dette. ”Smagens Køkken og et moderne egnskøkken” kalder Sortebro Kro selv denne stil, som skaber rammen om det gode måltid.
Frokosten følger på stedet samme idé og grundprincip i ”Smagens Køkken”. Silden salter de selv, laksen der ryges og fonden som bliver kogt i store gryder. Der kan både vælges fra à la carte-kortet eller man kan kaste sig ud i en frokostmenu, hvor køkkenet får frie hænder til at sammensætte menuen. Eller man kunne måske kaste sig ud i et såkaldt "Sildetrug" med en imponerende mængde forskellige, hjemmelavede sild og tilbehør.
Frokosten er Åbent hver dag fra kl. 12:00 – 15.00
 

Kongebrogaarden

Comwell Kongebrogaarden er placeret midt i de mest naturskønne omgivelser tæt ved hav og skov. Det 5-stjernede hotel har udsigt direkte over havnen og Lillebælt. Her byder Restaurant Dannebro på en frokost lavet af gode råvarer, hovedsageligt hentet i naturen omkring Kongebrogaarden. Menuen følger årstiden og sæsonens udvalg. På menuen finder man i øjeblikket danske Rømørejer serveret med en smørstegt rødspættefilet eller man kan nyde en stegt fisk fanget i Lillebælt serveret med smør dampede grøntsager og dild stuvede kartofler. Frokost serveres mellem kl. 12.00-16.00

Teglværksskoven

Teglværksskoven ligger i skønne omgivelser og byder én velkommen indenfor i den ældre bygning fra 1853. Det er de lokale råvarer, som er i højsæde på menukortet, som skifter hver måned. Teglværksskoven sætter en ære i selv at sylte, kærne egen smør og benytte sig af sæsonens udvalg af varer. Frokostmenuen byder på smørrebrød og danske frokost specialiteter. Menukortet byder i øjeblikket på Dagens fangst – beurre blanc med smørvente kartofler og citron eller man kan nyde den hjemmelavede hønsesalat med champignon, purløg og salat på smørristet brød.
Der er åbent for frokost hver dag fra kl. 11.30 – 15.00

 

Pasfall

Den enkle indretning hos Pasfall giver ro for øjet og gør at man i al enkel kan slappe af, nyde samværet, måltidet og den rare atmosfære.
Køkkenet er fransk inspireret, med plads fornyelse og kraftige med rødder i det fynske, som inspirerer i høj grad, når det gælder råvarevalg fra nærområdet.
Til frokost serveres både luksus smørrebrød, østers og retter som tartar og Beuef Mignon, samt dessert eller ost til at runde måltidet af med.
På menukortet finder man luksus smørrebrød med saltet Hindsholm laks og pisket æg eller Pasfall’s Stjerneskud med ristet rødtunge & marinerede rejer
Der er åbent for frokost kl. 11.30-14.30