Restauranten fyldte 10 år i oktober og det blev fejret i bedste stil på restauranten. Kunder, familiemedlemmer og ikke mindst Damindras dygtige kokke udformede sammen Københavns længste sushi-rulle. Iklædt handsker fik børn, forældre, tjenerne samt gæster æren af at rulle den godt 4 meter lange sushirulle, for derefter at smage på lækkerierne og nyde de velsmagende vine fra restauranten.

Humøret var højt og Damindras gæster minglede i den charmerende og smagfuldt dekorerede restaurant på Holbergsgade, hvor både porcelænet og den japansk keramik er designet af Damindra selv. Drømmen om en unik og autentisk restaurant med en kærlig atmosfære er gået i opfyldelse og Damindra var lutter smil.

” My passion is to show my customers new sides of Japanese food. It is to make people happy and satisfied while they are at my restaurant. That’s my responsibility, and it’s my dream come true when that happens” - Fortæller Damindra Tillekeratne.

Damindra er hele tiden i gang med at kreere nye spændende menuer. Han vil ikke afsløre for meget og siger smilende, at han i høj grad er inspireret af sin mormor fra Sri Lanka.
Restaurant Damindra er stedet hvor du bliver mødt med både personlig charme og mad og vin af meget høj kvalitet. 10 års succes blev fejret med maner på restauranten, beliggende i Nyhavn, i hjertet af København.